Godt det ikke var mig...

der blev bidt af den royale hund.
I december så jeg en udstilling hos Clausens Kunsthandel. Jeg stod sammen med en veninde i et mindre lokale da en gravhund kom løbende ind og stillede sig an til at blive klappet. Vi aede den pligtskyldigt, og kunne høre flere mandsstemmer fra rummet ved siden af. Da vi kort efter gik og skulle igennem dette lokale, så vi at stemmerne tilhørte prins Henri samt udstillingens kunstner, der var ved at vise og fortælle Henri om et maleri af en kvindes bryst og armhule fremstillet som et landskab. Vi havde åbenbart klappet den royale hund, og det grinede vi meget af.