Godt det ikke var mig...

der blev bidt af den royale hund.
I december så jeg en udstilling hos Clausens Kunsthandel. Jeg stod sammen med en veninde i et mindre lokale da en gravhund kom løbende ind og stillede sig an til at blive klappet. Vi aede den pligtskyldigt, og kunne høre flere mandsstemmer fra rummet ved siden af. Da vi kort efter gik og skulle igennem dette lokale, så vi at stemmerne tilhørte prins Henri samt udstillingens kunstner, der var ved at vise og fortælle Henri om et maleri af en kvindes bryst og armhule fremstillet som et landskab. Vi havde åbenbart klappet den royale hund, og det grinede vi meget af.

Firkløver...

Min søn Ivan vil så gerne finde en firkløver, og jeg har sagt til ham, at det er ikke noget problem. Da jeg var barn fandt jeg en del, som jeg pressede i min tykkeste bog, det nye testamente. Men det ER nu lettere sagt end gjort: min tålmodighed som barn har været grænseløs, for nu har min blik allerede i flere omgange forsøgt at spotte en firkløver på mange kløver"pletter", men foreløbig ganske uden resultat....