søndag den 20. oktober 2013

Alt må vige for natten

"Alt må vige for natten" er en fremragende fransk roman om forfatterens egen mor.  Om morens opvækst i en kaotisk storfamilie og om hvordan det har været at at vokse op hos en psykisk ustabil mor. Læs den, det er en smertefuld oplevelse!

To gode om parforholdet...

Laura Kipnis, sociologiprofessor på North-western University i Chicago og forfatter til bogen Against Love, bliver citeret i Information 19. oktober 2013:
"Du kan ikke efterlade opvasken til senere eller bare sjuske med at vaske op, ikke bruge sæbe, drikke direkte af mælkekartonen, krumme uden at tørre det væk med det samme eller fylde opvaskemaskinen på den måde, der giver mest mening for dig – det skal ske i overensstemmelse med din partners metode. Du kan ikke lade med være at rede sengen og ikke lade være at udtrykke taknemmelighed, når en anden gør det – også selv om du er bedøvende ligeglad. Du må ikke sove for dig selv, du må ikke gå i seng på det tidspunkt, der passer dig bedst, og du kan ikke falde i søvn på sofaen uden at blive vækket og bedt om at gå i seng. Du må ikke spise i din seng, du må ikke stå ud af sengen lige efter sex, og du kan ikke ligge søvnløs uden at blive mødt med irritation eller med bekymring om, hvad der egentlig er galt. Parforholdet kommer med indbygget overvågning, undertrykkelse og forbud. Det er som at leve i en politistat."
Clarissa Dalloway, i "Mrs. Dalloway" skrevet af Virginia Woolf, tænker: "...og stadig kom til det resultat, at hun havde gjort ret - og det havde hun - i ikke at gifte sig med ham. For i ægteskabet må der være en smule frihed, en smule uafhængighed mellem mennesker, der skal leve sammen dag ud og dag ind i samme hus; og det gav Richard hende, og hun ham."

Sten på afveje...

Pludselig stod der en kæmpesten på en parkeringsplads ved Sydhavn Station. Jeg undrede mig over hvorfor den var endt der, indtil der gik en prås op mig. Det var Copenhagen Art Week i den uge og udstillingsstedet Sydhavn Station ligger lige et stenkast borte....
Kunstneren Jens Axel Beck har lavet værket: Areal, Felt, Område, Sektor, Sted, Territorium, Zone - sten og afspærring!

tirsdag den 15. oktober 2013

Prada Marfa: En Prada butik midt ude i ingenting


Denne stedsspecifikke og permanente kunstinstallation af en Prada-butik i en øde ørken i Texas, 60 km fra nærmeste by, er lavet af kunstnerduoen Elmgreen og Dragset i 2005, som er en kritik af luksusvareindustrien.

Butiksdøren kan ikke åbnes, men installationen og brug af logo er er støttet/accepteret af Prada. Kunstværket er blevet valgt til at være et af de mest anbefalelsesværdige attraktioner langs vejene i USA.

Installationen er for nyligt blevet klassificeret som et “illegalt udendørs reklameskilt” af Texas' transportministerium. Konsekvensen af denne dom er endnu ikke fastlagt, men måske bliver installationen revet ned.

Jeg hørte først om kunstværket i forbindelse med dommen. Jeg er dybt fascineret af at butikken står derude midt i ingenting, bortset fra vejen der løber forbi...