Julehilsen!

Glædelig jul og godt nytår!

Den Hvide Tiger

“..verdens fremtid ligger hos den gule mand og den brune mand, nu da vores tidligere herre , den hvide mand, har brugt alle sine kræfter på analsex, mobiltelefoner og stofmisbrug tilbyder jeg vederlagsfrit at fortælle Dem sandheden om Bangalore…” skriver “Den Hvide Tiger”, den indiske iværksætter Balram i en mail til den kinesiske premierminister, Jiabao i Aravind Adiga's debutbog "Den Hvide Tiger". Balram får i sine mails til premierministeren fortalt om sin fattige opvækst i "Mørket" og om sin sociale opstigning i det gennemkorruperede indiske samfund først som chauffør for en rigmand i Delhi og senere som iværksætter i Bangalore. En skånselsløs beskrivelse af en inders kamp om overlevelse i en globaliseret verden.

Copenhagen - Library Bar - 20081212 - kl. 22:00

Julen på hovedet.

København - København

En erindring om ferie i København i 1967. Det var min første udenlandsrejse (fra Island). Mine islandske morforældre boede samtidigt på hotel Europa (højhuset på billedet). Min familie og jeg boede hos min fars forældre i Stenderupgade i en lidt mørkere del af byen, på Vesterbro. København kom til at stå for mig som et rent eventyr, en ren souvenirbutik i grelle farver: sporvogne, gardere, broen der åbnede sig på midten, Dannebrog, Tivoli og løver i Zoologisk Have. Hvorfor forsvinder den slags spor aldrig helt fra ens indre blik, selvom man er blevet en del mere erfaren?

F får får...

Jeg har altid elsket dette postkort. "Desert mountain sheep" står der bagpå. Da jeg læste en bog af Murakami som omhandlede får, genkendte jeg straks landskabet herfra...
Siden er min respekt for får steget voldsomt. Jeg cykler jævnligt forbi en fåreflok: får står ude hele i døgnet og hele året i al slags vejr, kun beskyttet af den mere eller mindre tykke pels. Silende regn, snestorm - fåret skal klare det hele og gør det jo bare...

Sidste dag på U-vending

Smuk og blæsende formiddag på Carlsberg med en speciel stemning i parken. Tak for lydbilledet Henning Christiansen! Og tak for kunsten, kunstnere! Jesper Justs videoer i kunsthallen Nicolaj synes jeg dog var det bedste på U-Turn! Specielt den trefløjede video i stueetagen, hvor Udo Kier som mand/kvinde kører i sporvogn.

Dengang da...

Det var dengang der blev placeret en campingvogn og et skur med kulørte lamper på Halmtorvet, og hvor "Pretty Woman" blev opført med ægte prostituerede, eller var det ukendte svenske skuespillere? Jeg siger dengang, selvom det faktisk er i disse dage stykket bliver opført og billedet blev taget i aftes, fordi det lige om lidt er slut, og jeg får aldrig set det stykke. Der foregår så meget i byrummet, og knips, så er det væk igen.

Efterår for alvor! Og navngivet i Århus!

Hovedbanegården

Hovedbanegården anno 1983. Jeg solgte smørrebrød og morgenkomplet hos "Klemmen" iført rødt flæseforklæde og blåt hår. Fik pudset mine maosutter hos den skaldede skopudser. Havde et fixpunkt hos skomageren lige overfor smørrebrødslugen. Beundrede de lattermilde kvindelige ekspedienter i blomsterforretningen. De lyshårede bagerjomfruer i "Kringlen" flirtede heftigt med Hovedbanens faste stab af betjente. Min "ven" (billedet) kom dagligt forbi, han boede på Sundholm og var altid på farten. Europæiske togforbindelser, fremmede folk der drev forbi, højt til loftet, den evige højttaler, kulde, lugt af diesel og sen aften...

Tja, en realitet!

En ægte Dorte..

Jeg kender en rigtig Dorte, der hvert år i august holder st. badedag i Faksebugten. Jeg fik lov til at være med i år, og det var en dejlig dag trods et væld af hvepse om hvert stykke med sødt. Om aftenen siddende ved bålet kunne vi se himmelhvælvet og stjerneskud, og månen hang lavt og var stor. Der var faktisk måneformørkelse den aften. Hvor jeg dog elsker luften og bare at være til!

Little Asia, Chinatown..

Jeg bor i Københavns Little Asia, som ligger i et hjørne ved Hovedbanegården: Reventlowsgade, Reverdilsgade og Stampesgade. Det er bestemt et antropologistudie værd at studere de parallelverdener der leves her: narkomaner der samles her og sælger "doner" og "ganer". Man ved man har en dårlig dag, hvis man bliver tilbudt stoffer.
Store kælderbutikker: afganske, thai og kinesiske og alverdens mennesker, der handler ind her.
Især om lørdagen sker det store rykind, bilerne parkerer i flere rækker - faktisk er trafikken i disse gader den mest kaotiske jeg har oplevet på disse breddegrader. Danske mænd står på gaden og tager en smøg, medens deres thaihustruer køber mad ind til en uges forbrug, og stik imod alle fordomme ser de fleste ægteskaber ud til at fungere ganske upåklageligt, de hygger sig.
Der er desuden alle turisterne, der går forbi med deres skramlende rullekufferter på vej til og fra Hovedbanegården. Der er også beboerne: overvejende veluddannede par med børn og christianiacykler...For os findes landsbyen i opgangen eller i gården, udenfor hersker "storbyen"...

"Legofilmen"

Klondyke...

Jeg har altid haft en svaghed for klondykesteder i København. Disse er for mig kendetegnet ved en form for kaos og rod, en altmodischhed - og et fravær af at gøre sig til. Det er også gerne ensomme pletter, som ikke er overrendte af mennesker, men byrum hvor jeg elsker at færdes. Desværre er disse pletter altid potentielle byggetomter, og en dag er en entreprenør i gang med at rydde op og bygge nyt. Sjældent bliver der skabt interessante steder ved nybyggeri, og jeg må finde andre græsgange...

Metro...2

I min gade, Stampesgade, skal Hovedbanens kommende metrostation ligge. Billedet, som jeg har sakset fra bladet "Kbh", er en visualisering af Stampesgade ca. 2017. Det ER bekymrende med det kommende anlægsarbejde. Hvor meget støj og møg skal man så at sige lægge krop til, før dette bliver en realitet?

Metro..

Jeg vil gerne brokke mig over den almindelige "menneskefjendskhed" som f.eks. er udtrykt i det strømlinede metrobyggeri.
Kongstanken bag er mennesket i bevægelse, i fart. Man vælger helt at se bort fra de langsomme eller besværlige behov, som f.eks. mulighed for at gå på toilettet eller muligheden for at sidde ordentligt ned på en bænk. Fint med rulletrapper, men de sidste trapper op i fri luft er lige en tand for stejle.. Jeg vil nødigt løbe ned af dem eller være dårligt gående.

Hotellet...

Der ligger et hotel i gården lige overfor vores hus. Det virker temmelig suspekt eller.. i hvert fald leves livet temmelig anderledes derovre. I vores hus bor 2,3 eller 5 personer i 5 værelses lejligheder, men derovre ser de ofte ud til at færdes en 3-4 mennesker i hvert værelse på 12 kvm. De fleste af hotellets gæster bor der igennem længere tid, vasketøj hænger i vinduerne og på værelserne hersker der rod, kaos og kedsomhed. Der skiftes tøj, mørke lakoniske ansigter bliver sminket og der bliver talt højt på slaviske sprog - gerne til langt ud på natten for åbne vinduer. I kælderen er der en kombineret grønthandler/fiskehandler og slagter, hvor der for åbne vinduer om sommeren dagen lang bruges en kødsav, hvis lyd bogstavelig talt går igennem marv og ben og gjalder højt i vores ellers meget pittoreske småbørnsgård....

 Hotellets bagtrappevinduer.

Springwasser, go!

Se disse nye vandinstallationer i København:

"Escaping Visions" af Jeppe Hein på Flæsketorvet udenfor Karriere Bar. Jeg må være hurtigere end lynet ;-), for jeg blev hurtig drivvåd i nærkontakt med vandet, skønt sensorer skulle stoppe for vandsprøjteriet når man kommer for tæt på. Skulpturen står der kun over sommeren 2008.


Vandkunst ved Albertslund Station. Hamrende flot vandinstallation af Peter Land, som her hiver det mest private, et badeværelse, ud i det offentlige rum. Desværre plaskede vandet ikke fra vask, badekar og toilet, da jeg var ude for at fotografere skulpturen.

Sønnike som gøgler...

Ivan har en drøm om at blive en god tryllekunstner. Her ses han på Cirkusmuseets scene for børn.

Taastrup Køgevej...

Så går jeg endnu engang ud på Memory Lane. Johnny Rotten sang engang: "Don´t ever look back, good day's ahead..", men jeg er nok uforbederlig. I et kældervindue i Abel Cathrinesgade fik jeg forleden øje på dette pladecover. Uarrk, så var jeg straks tilbage i starten af 70'erne, hvor jeg købte min første grammofonplader hos denne cikelhandler. Første singler var Mungo Jerry og Santanta. Første LP'er var med Beatles og Bowie, jeg kan stadig skråle teksterne fra A til Z...

Firkløver...

Min søn Ivan vil så gerne finde en firkløver, og jeg har sagt til ham, at det er ikke noget problem. Da jeg var barn fandt jeg en del, som jeg pressede i min tykkeste bog, det nye testamente. Men det ER nu lettere sagt end gjort: min tålmodighed som barn har været grænseløs, for nu har min blik allerede i flere omgange forsøgt at spotte en firkløver på mange kløver"pletter", men foreløbig ganske uden resultat....

I Herlev...

Jeg har lige været på 4 dages kursus på Herlev Sygehus og var der for første gang. Hold kæft hvor blev jeg begejstret for den modernistiske indretning og Gernes' og co.´s udsmykning, rene penselsstrøg og rent Gesamtkunstwerk!

Mig og Murakami

Klæder Murakami og jeg ikke hinanden???

Prora på Rügen

På den tyske ø Rügen ligger verdens længste bygning: Prora, et 4,5 km langt feriecenter som blev bygget efter ordre fra Hitler i 1936-43. Bygningen blev hverken helt færdigbygget eller brugt til formålet og fremstår ret spøgelsesagtig. Men er bestemt et besøg værd. I den nærliggende by Binz kan man bo på herlige pensionater langs strandpromenaden. Fra 2011 kan man bo på et vandrerhjem i selve Prora se http://prora.jugendherbergen-mv.de/

Bringe ved til bålet

Fuck, jeg er så træt af aldrig at kunne tage et ordentligt standpunkt. Jo, jeg synes at det er rædselsfuldt når Fogh, som repræsentant for Danmark, er pot og pande med præsident Bush. Jeg synes, at det er rædselsfuldt at de M-tegninger blev bestilt og trykt i Jyllandsposten i ytringsfrihedens navn. Jeg synes at man bør behandle hinanden med respekt. Samtidig bryder jeg mig heller ikke altid om modpartens retorik. Kan vi ikke bare være venner allesammen, hvar?
Please!

Citat fra....

...da forstod jeg, at det usandsynlige er det som virkelig sker
og at der findes uhyre mange fordomme om sandheden.
Torgny Lindgren

Magten er diktatorens viagra.
Øjvind Kyrø i TV2 Radio

Dig, devil, dig!

Ligenu på Vesterbro Torv!
Se også http://www.youtube.com/watch?v=7kV5XkBQsKU

World trade..

I maj 1999 var Michael og jeg i New York. Vi tog billeder af hinanden foran et springvand ved foden af World Trade Center. Vi kiggede op: overfladen lignede aluminium i det skinnende lys og de nærmest gotiske buer forneden var det eneste der brød ensformigheden i den ydre beklædning. Vi kiggede ind i stueetagen i et af husene: jeg husker det som var rummet næsten helt åbent og gennemsigtigt, så man oplevede den enorme, den "huge" firkant, grundplanen bestod af. Der var en kæmpetrappe ned mod undergrunden derinde, hvor folk i massevis blev hostet op og ned til undergrundsbanen. Det er mærkeligt at alt dette forlængst og grumt er borte.

Smukt!

Fra første gang jeg så fantombilledet af van Egeraat's højhuse på Krøyers Plads, blev jeg vildt fascineret af dem. For det første minder de mig om parafraser både form- og farvechangeringsmæssigt af en slags tidløse (og typisk nordiske?) rønner, der stående tæt ved havet har været særligt udsatte for vind og vejr. For det andet trænger vi til et modbillede til det gamle København, højhuse der sparker røv - og netop passer bedre til den nuværende by end mere strømlinede højhuse ville gøre det. Van Egeraat's højhuse udstråler for mig en behagelig ro og skønhed.

Grimt!

Dette hus, som jeg ser når jeg cykler til og fra arbejde, er et af de mest frastødende og grimme huse jeg har set. Se bare de klodsede proportioner, og den lukkede og afvisende måde vinduerne er trukket tilbage i facaden på. Jeg har hørt at bygningen i sin tid er opført til at huse en bank, men nu huserer en broderorden derinde.

Fidel - totally retro

I 1975 eller '76 var jeg i Østtyskland med en ungdomsskole. Knapt var vi ankommet til Østberlin, før de brede boulevarder blev spærret for almindelig trafik, en kødrand af mennesker stod og ventede, og bannere vejrede fra mange altaner. Det var selveste Fidel Castro (og Honecker), der kom kørende i åben kortege. Jeg så dem igennem mit Kodak Instamatic kamera som jeg lige havde fået i konfirmationsgave.

Poul Borum, 1952, debut i Hvedekorn:

Du var intet og mindre end intet.
Men du var dig selv.
Og du stod bare der og øjnene kunne betale en gæld.
Bare det at du lytted og ånded
var mere end glæde.