lørdag den 31. juli 2010
torsdag den 29. juli 2010
tirsdag den 27. juli 2010
En tomt
En tomt på Sdr. Fasanvej - et usædvanligt syn. Og hvad stolen ligner, nævner jeg ikke... Ikke for at forklejne andre menneskers lidelser, men her i sommervarmen kan jeg overfladisk set sagtens sætte mig ind hvordan folk kan leve på gaden og rumænerne der netop finder de tomme steder at overnatte. Da jeg var yngre prøvede jeg også den slags, fordi vi så kunne rejse næsten uden en øre på lommen. Jeg har med en veninde bl.a. overnattet på en lille platform klos opad en hovedvej i Østrig og jeg har i silende regnvejr sovet under en omvendt robåd på en ø i Kroatien.
Og en ordforklaring på tomt: lånt i 18. årh. fra norsk tomt, mark, toft; grund, hvorpå der har stået en bygning.
Sommeren 2013: Nu bruges tomten til urban gardening. Super!
fredag den 23. juli 2010
Forstaden hvor jeg voksede op...
I forstaden hvor jeg voksede op, var der ikke mange indtryk der stimulerede den æstetiske sans. Til gengæld var der fysisk frirum til at gå på opdagelse uden forældres indblanding. Himlen fyldte meget, og derfor undrer det mig meget at jeg først så et stjerneskud som 15-årig. Der var ingen der havde fortalt mig om Laurentii Tårer. Måske kiggede jeg sjældent op. Måske har jeg først lagt mærke til at himlen er så stor efter at jeg flyttede til byen, hvor himlen fylder væsentlig mindre. Måske er mit sovehjerte bare for stort!
Det er et problem at vokse op uden æstetiske stimulanser. Hvis ens fysiske omgivelser er ensformige og kedelige med hensyn til arkitektur og natur. Hvis ens forældre eller en man kender kan stimulere én og få én til at åbne øjnene: "Se der" "Læg mærke til..", så er man heldig.
Det er et problem at vokse op uden æstetiske stimulanser. Hvis ens fysiske omgivelser er ensformige og kedelige med hensyn til arkitektur og natur. Hvis ens forældre eller en man kender kan stimulere én og få én til at åbne øjnene: "Se der" "Læg mærke til..", så er man heldig.
søndag den 11. juli 2010
Sig mig, hvor du er vokset op
Jeg har lavet mine egne postkort i ferien. Disse 2 lavede jeg inspireret af Politikens sommerserie "Sig mig, hvor du er vokset op" og af at min mand læste "Robinson Crusoe". Selv gik jeg i gang med Marcel Proust: "Swanns verden", en sanselig oplevelse, som i detaljerigdom minder mig om dette billede af Eugène Atget (jardin du Luxembourg, fontaine de Médicis 1898)
Abonner på:
Opslag (Atom)