Tja, en realitet!

En ægte Dorte..

Jeg kender en rigtig Dorte, der hvert år i august holder st. badedag i Faksebugten. Jeg fik lov til at være med i år, og det var en dejlig dag trods et væld af hvepse om hvert stykke med sødt. Om aftenen siddende ved bålet kunne vi se himmelhvælvet og stjerneskud, og månen hang lavt og var stor. Der var faktisk måneformørkelse den aften. Hvor jeg dog elsker luften og bare at være til!

Little Asia, Chinatown..

Jeg bor i Københavns Little Asia, som ligger i et hjørne ved Hovedbanegården: Reventlowsgade, Reverdilsgade og Stampesgade. Det er bestemt et antropologistudie værd at studere de parallelverdener der leves her: narkomaner der samles her og sælger "doner" og "ganer". Man ved man har en dårlig dag, hvis man bliver tilbudt stoffer.
Store kælderbutikker: afganske, thai og kinesiske og alverdens mennesker, der handler ind her.
Især om lørdagen sker det store rykind, bilerne parkerer i flere rækker - faktisk er trafikken i disse gader den mest kaotiske jeg har oplevet på disse breddegrader. Danske mænd står på gaden og tager en smøg, medens deres thaihustruer køber mad ind til en uges forbrug, og stik imod alle fordomme ser de fleste ægteskaber ud til at fungere ganske upåklageligt, de hygger sig.
Der er desuden alle turisterne, der går forbi med deres skramlende rullekufferter på vej til og fra Hovedbanegården. Der er også beboerne: overvejende veluddannede par med børn og christianiacykler...For os findes landsbyen i opgangen eller i gården, udenfor hersker "storbyen"...

"Legofilmen"

Klondyke...

Jeg har altid haft en svaghed for klondykesteder i København. Disse er for mig kendetegnet ved en form for kaos og rod, en altmodischhed - og et fravær af at gøre sig til. Det er også gerne ensomme pletter, som ikke er overrendte af mennesker, men byrum hvor jeg elsker at færdes. Desværre er disse pletter altid potentielle byggetomter, og en dag er en entreprenør i gang med at rydde op og bygge nyt. Sjældent bliver der skabt interessante steder ved nybyggeri, og jeg må finde andre græsgange...

Metro...2

I min gade, Stampesgade, skal Hovedbanens kommende metrostation ligge. Billedet, som jeg har sakset fra bladet "Kbh", er en visualisering af Stampesgade ca. 2017. Det ER bekymrende med det kommende anlægsarbejde. Hvor meget støj og møg skal man så at sige lægge krop til, før dette bliver en realitet?

Metro..

Jeg vil gerne brokke mig over den almindelige "menneskefjendskhed" som f.eks. er udtrykt i det strømlinede metrobyggeri.
Kongstanken bag er mennesket i bevægelse, i fart. Man vælger helt at se bort fra de langsomme eller besværlige behov, som f.eks. mulighed for at gå på toilettet eller muligheden for at sidde ordentligt ned på en bænk. Fint med rulletrapper, men de sidste trapper op i fri luft er lige en tand for stejle.. Jeg vil nødigt løbe ned af dem eller være dårligt gående.

Hotellet...

Der ligger et hotel i gården lige overfor vores hus. Det virker temmelig suspekt eller.. i hvert fald leves livet temmelig anderledes derovre. I vores hus bor 2,3 eller 5 personer i 5 værelses lejligheder, men derovre ser de ofte ud til at færdes en 3-4 mennesker i hvert værelse på 12 kvm. De fleste af hotellets gæster bor der igennem længere tid, vasketøj hænger i vinduerne og på værelserne hersker der rod, kaos og kedsomhed. Der skiftes tøj, mørke lakoniske ansigter bliver sminket og der bliver talt højt på slaviske sprog - gerne til langt ud på natten for åbne vinduer. I kælderen er der en kombineret grønthandler/fiskehandler og slagter, hvor der for åbne vinduer om sommeren dagen lang bruges en kødsav, hvis lyd bogstavelig talt går igennem marv og ben og gjalder højt i vores ellers meget pittoreske småbørnsgård....

 Hotellets bagtrappevinduer.

Springwasser, go!

Se disse nye vandinstallationer i København:

"Escaping Visions" af Jeppe Hein på Flæsketorvet udenfor Karriere Bar. Jeg må være hurtigere end lynet ;-), for jeg blev hurtig drivvåd i nærkontakt med vandet, skønt sensorer skulle stoppe for vandsprøjteriet når man kommer for tæt på. Skulpturen står der kun over sommeren 2008.


Vandkunst ved Albertslund Station. Hamrende flot vandinstallation af Peter Land, som her hiver det mest private, et badeværelse, ud i det offentlige rum. Desværre plaskede vandet ikke fra vask, badekar og toilet, da jeg var ude for at fotografere skulpturen.