lørdag den 30. oktober 2010

Udvalget - islandske fotos 1866-2009

Skøn udstilling af islandske fotos på Nordatlantens Brygge. Her er det Sigurgeir Sigurjónsson der har fotograferet.

søndag den 10. oktober 2010

tirsdag den 5. oktober 2010

Dürer's næsehorn


Dom Manuel 1., konge i Portugal, fik i 1513 bragt et næsehorn fra Goa i Indien til Belém ved Lissabon. Formålet var at finde ud af hvilket dyr, som var verdens stærkeste. Tvekampen skulle stå mellem næsehornet og en elefant. Kampen foregik i på pladsen ved Jerónimos klosteret i Belém. Næsehornet begyndte straks at hvæsse sit horn på jordens sten. Derefter løb den direkte hen og flåede elefantens mave op med hornet, hvorefter elefanten brød ud af arenaen og løb væk. Vinderen kunne kåres. Næsehornet skulle foræres til paven, Leo 10. og blev sendt afsted i en jernkasse med et skib. Desværre døde den undervejs. Den druknede fordi kassen rutsjede ud over rælingen i stormvejr. Paven måtte nøjes med at få den i en udstoppet version. Og Dürer tegnede næsehornet på baggrund af den historie.
På Belémtårnet har man placeret et næsehornshoved på et hjørne til minde om kampen.
Kilde: Turen går til Lissabon

skriblerier



Postkort fra dazumal




mandag den 20. september 2010

Bedlam

Pernelle Maegaard: Beyond My Control (Udsnit af større værk)
Nanna Gro Henningsen:  Twisted Gaze of Madness (Udsnit af større værk)

Bedlam - Normalitet & andre tvangstanker. Udstilling i den Frie Udstillingsbygning aug/sept. 2010.
Lilian Munk Rösing har skrevet artiklen "Hyldest til hysterikeren" i udstillingskataloget og der står bl.a. "Lever vi da ikke i dag i et samfund hvor den hysteriske dynamik har fået lov til at styre det hele? Er ikke konsumlogikken  netop baseret på hysterikerens begær? Er hysterikeren ikke shopperen par excellence, hvad enten hun shopper rundt i tøj og sko eller i terapiformer? Er det ikke bare sådan at på Freuds tid var hysterikeren en foragtet freak, nu er hun stjerne i Sex and the City?"

søndag den 19. september 2010

Morgencykeltur på Vesterbro

Dejligt var det at cykle en morgentur på denne søndag. Jeg var ude for at fotografere springvand til min springvandsblog www.springvand.blogspot.com  - men der var også andre interessante motiver undervejs. Lyset falder så lavt her om efteråret og turen var en nydelse.. indtil jeg fik øje på kastanjer på vejen. De er mine momento mori - så er der gået endnu et år, lynhurtigt, af mit liv, siden de sidst lå der!