Hale-Bob

Jeg kom til at tænke på kometen Hale-Bob, der viste sig på himlen i 1996-97.  Jeg var i Roskilde for at besøge en ven og fik øje på kometen for første gang. Det så ud som om at der var kommet et hul i det sorte bagtæppe, der afgrænser vores verden. Hvidt lys strømmede ind fra den anden side. Mærkværdigt og en daglig nydelse indtil kometen igen forsvandt.

Yndlingsnovellesamlinger i det herrens år 2010.

 

Wells Tower's "Alting plyndret, alting brændt" og Haruki Murakami's "Efter skælvet" ville jeg gerne give i gave til alle dem jeg kender. "Alting plyndret, alting brændt" fordi den er så velskrevet og morsom. Den viser med sine skæve vinkler den moderne fortabte amerikaner i groteske men dog genkendelige situationer. "Efter skælvet" rammer mig sjæleligt og feelgood-agtigt. Menneskers mange lag, sorger og hemmeligheder og forhold til hinanden kan Murakami beskrive mesterligt!

Apropos skulpturer...

 Apropos skulpturer er jeg ret glad for Jes Brinch's. Et lakonisk udtryk hos både mand og hund.

Den imaginære skirejse

Birgithe Kosovic: Det dobbelte land

Milovan vil ikke lade sig korrumpere. Han er serber og partisekretær og senere borgmester i Dubrovnik i det tidligere Jugoslavien. Han hjælper gerne borgere som kommer til hans dør, men hans nærmeste familie hjælper han ikke, selvom det kunne være så nemt. En dag vil et par kroatiske mænd have ham til at skrive under på en erklæring om kroatisk selvstændighed. Det nægter Milovan, som derfor bliver skudt - tror han - men pistolen siger klik. Det slår derefter i bogstavligste forstand klik for Milovan, som i virkeligheden har fortrængt de grusomheder og den afstumpethed han har været vidne til i barndommen.
Han kaster sig ud i en desperat affære med sin bedste vens hustru. Vennen er dødssyg af kræft.  Milovan bliver kort efter degraderet til formand for byens restaurationsforening. 30 år senere, da krigen og det triste ægteskab har fået ham til flygte til sin barndoms landsby - gør han op med sit liv.
Jugoslaviens brutale historie i det 20. århundrede får vi fortalt gennem Milovans slægts historie. Den personlige historie får vi fortalt via Milovans reflektioner over sit livs valg eller nærmere, mangel på samme. Hvornår er han trådt i karakter og har været noget for sine nærmeste? En rigtig god, velskrevet og vedkommende bog!

Hans og Grete?

 

På overfladen idyl, men bag den pæne facade kan alverdens hæsligheder udfolde sig og gør det garanteret.... Øjets og sindets udskyldighed er forsvundet og den (stereotype) fantasi tager over. Hvad mon Haruki Murakami ville blive inspireret til, hvis han så dette billede? Bare ved at tænke Murakami udvider billedets mulige historier sig for mig. Jeg elsker Murakami for at sprænge min normale bevidsthedsopfattelse. At livet er langt mere og har mange flere lag end den normalt vestlige materialistiske livsopfattelse - det er dælme skønt!

Merry X-mas!

Fugleperspektiv

"Og var der en verden jeg vendte tankerne mod, var det femten- og sekstenhundredetallets, med deres enorme skove, deres sejlskuder og hestekærrer, deres vindmøller og slotte, deres klostre og småbyer, deres malere og tænkere, opdagelsesrejsende og opfindere, præster og alkymister. Hvordan ville det ikke være at leve i verden, hvor alt blev gjort med håndens kraft, vindens eller vandets? Hvordan ville det ikke have været at bo i en verden, hvor de amerikanske indianere stadig levede deres liv i fred? Hvor det liv stadig var en mulighed. Hvor Afrika var uerobret? Hvor mørket kom med solnedgangen og lyset med solopgangen? Hvor menneskene både var for få og havde for enkle redskaber til at påvirke dyrebestanden, endsige udrydde dem? Hvor man ikke kunne komme fra et sted til et andet uden anstrengelse, og det komfortable kun var noget der hørte de rigeste til, hvor havet var fuldt af hvaler, skovene fulde af bjørne og ulve, og hvor der stadig fandtes lande der var så fremmede at intet eventyr kunne yde dem retfærdighed, som Kina, hvortil en rejse ikke alene tog flere måneder og var en uhørt lille minoritet af sejlere og handelsmænd forundt, men også var forbundet med dødsfare. Vel var den verden grov og fattig, snavset og sygdomshærget, fordrukken og uvidende, fuld af smerte, levealderen lav og overtroen stor, men..."
Dette smukke citat stammer fra Knausgårds "Min kamp, 2". Man kan ikke lade være med at se verden med Google World eller Den blå planet-agtigte øjne, og med Knausgårds beskrivelse letter jeg virkelig...

I gang med verdens kedeligste bog?

 

Og en anden læse pin-up....i det tænksomme hjørne.