Haver i Reykjavik

Islandske bjerge - Borganes og Hvalfjord

Jeg har lige været på en skøn ferie til Island og fik tegnet lidt bjerge.

Påskeharer - af den ikke helt venlige slags...

Jeg fik endelig mulighed for at tegne en vaskeægte hare, da vi var på ferie i Stockholm. Der boede en hare lige nedenunder vores soveværelsesvindue.

Nattebilleder fra Vigerslev Allé ved Vestre Fængsel

Hvidløgsballaderne

Mo Yan: Hvidløgsballaderne, Batzer 2013
Bønderne i Paradis Amt må kun dyrke hvidløg, men myndighederne spænder hele tiden ben for at de kan sælge dem. Bønderne er så forarmede, som jeg sjældent har læst om det før - og hele tiden den ækle lugt af hvidløg, man bliver som læser ikke forskånet for nogen former for lugte.. 
Et ungt par er forelskede, men pigen er bundet af forældrenes ondsind og anden aftale om giftermål.
Nogle af bønderne gør mere eller mindre oprør mod amtet, der bliver smadret lidt ruder og brændt lidt dokumenter.  Flere ender med at blive fængslet og armoden stiger til nye højder. Den blinde Zhang Kou binder kapitlerne sammen med sine sange.
Der er intet forsonende ved romanen. Det er nøgtern realisme. Det er godt og skarpt, hvis man kan tåle det...
Mo Yan modtog i 2012 Nobelprisen i litteratur.

Parkeringshus på Åboulevarden

Begyndende forår?

 

 

Skriften på væggen, 1. del

Kollegiet Solbakken

Det 12- etagers kollegium Solbakken mellem Vestre Kirkegård og Vigerslev Allé blev tegnet af arkitekterne Ole Buhl og Harald Petersen og blev bygget i årene 1954-56. De to arkitekter arbejdede  i samme periode med højhusene på Bellahøj. Kollegiet blev planlagt til at skulle fungere som hotel i 3 sommermåneder, hvor beboerne måtte flytte ud. Overskuddet fra hoteldriften gik til billiggørelse af studenterkollegiet og hotelpersonalet skulle være nogle af de studerende.

Hoteladministrationen blev vist drevet sammen med det næsten samtidigt byggede nabokollegium Otto Mønsted, hvorom man kan læse: "at de første ti år gav hoteldriften så stort overskud, at huslejen kunne sættes ned. Overskuddet faldt imidlertid i slutningen af tresserne, og i 1970 begyndte kollegianersamfundet at arbejde for at få hoteldriften i juli og august standset, idet man fandt, at besværet med at flytte ud i sommermånederne oversteg den økonomiske gevinst på hoteldriften".

I indvielsestalen gjorde Ole Buhl Kollegiet Solbakken til en DIS-studine: "Hun står her altså - læner sig opad en lydmur, mod biler og tog mod nord. Læner sig og løfter hovedet mod syd og sol for at blive brun i ansigtet under de grønne og røde øjenvipper. Hun løfter op i skørterne  for at få sol på sine lidt kedelige betonben, der stikker lige ned i græsset..."

Kilde bl.a. : Arkitekten, 1957 s. 67-75: Kollegiet Solbakken /arkitekt Ole Buhl