lørdag den 6. august 2011

Transformatortårn

Inspireret af en samtale jeg havde i sidste weekend, har jeg i denne uge været fokuseret på at finde transformationstårne, som kan været udformet på mange måder og som blev opført i 1920'erne med indførelsen af elektriciteten rundt om i landet. Jeg kan huske tårnene i landskabet omkring Tåstrup da jeg var barn. Der var heldigvis gevinst: Dette tårn har jeg fotograferet i Risby ved København.

Et transformatortårn, eller en transformatorstation, er en bygning opført af sten eller metal, der giver læ og afdækning til en transformator, der transformerer den elektriske spænding ned, så den kan anvendes af forbrugerne.
Når electricitet skal transporteres over større afstande, er det nødvendigt at sætte den elektriske spænding op. Men når strømmen via ledningsnettet skal ud til slutbrugerne, skal spændingen igen sættes ned. Inden det blev almindeligt at lægge el-kablerne i jorden, skete denne transformering typisk i et transformatortårn, hvor transformatoren stod i tårnet. Kilde: Wikipedia
Transformatortårn ved viadukt ved Tåstrup St.

Ingen kommentarer: