Min datter og jeg på julebesøg i mit gamle barndomskvarter. Det gamle lokale indkøbscenter er smadret og ikke længere i brug og min gamle skole Rønnevangsskolen skal ikke længere være skole, men plejecenter. Man skal ikke længere end til Tåstrup for at komme til Udkantsdanmark...
Oktober 2012. Mindre end et år efter jeg skrev det oprindelige indslag, er man i fuld gang med at rive Rønnevangsskolen ned p.g.a. skimmelsvamp og PCB. De i øvrigt fine bygninger, har kun haft et liv på ca. 40 år. 16. juni 1971 blev skolen officielt indviet, men havde allerede virket et par år. Selv startede jeg på skolen i 2. klasse i januar 1970. Det var Hartmann-Petersens tegnestue, Habakuk og hans kone Gerda, som var arkitekter på Rønnevangsskolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar