Haruki Murakami: Kafka på stranden, Klim 2007.
En sælsom dannelsesroman af Murakami er bogen "Kafka på stranden". Den handler om den 15-årige Kafka, som er vokset op alene hos sin far, som har spået ham en Ødipus-forbandelse. Drengen stikker af hjemmefra til en anden by og falder tilfældigt over et specielt bibliotek, hvor han straks føler sig hjemme blandt bøger og de ansatte.
Ved slutningen af anden verdenskrig oplever en skoleklasse og deres lærerinde noget mærkeligt, da de er taget til det såkaldte Risskålbjerg for at samle svampe. Det er en hændelse der sætter varige spor hos en af drengene, Nakata, som mister alle sine færdigheder og som voksen er en særling, som kan tale med katte og hvis livret er ål!
Kafkas og Nakatas skæbner spinder sig ind i hinanden, og som der står i romanen "Lykken er en fabel, mens ulykken er en hel roman". Der bliver citeret en hel del i romanen, fra de græske tragedier over filosofi til et citat af Yeats: "Det er i drømmene at ens ansvar begynder". Kafka og Nakata's discipel Hoshino, men også læseren bliver meget klogere undervejs.... Som hos David Lynch' "Twin Peaks": "Nothing is what it seems.." Et godt råd: Lyt til vinden...og læs bogen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar