Kommunikation...

På et kursus forleden blev vi spurgt om hvornår vi sidst havde følt os kommunikeret direkte til. Jeg tænkte straks, at det er det som rækker ud over dagligdagen og giver en ekstra dimension i tilværelsen, som virkelig betyder noget for mig og som ryger klart igennem. Som et imaginært rum der fysisk udvider sig. For mit vedkommende er det ofte kunsten som er kilden. De sidste tre gode "skud" har været at læse Coetzee's bog "Vanære", at se Superflex' røde zone ved Nørrebrohallen og at være på fortællerkursus hos Kasper Sørensen fra BestTellers.

Tingbjerg

Jeg var i Tingbjerg for at se udstillingen "Visit Tingbjerg". Det der slog mig var at bydelen virkede forfalden og isoleret som en slags world's end. Det gik op for mig at en af grundene må være, at de busser der kører til Tingbjerg, bus 15 og 2A, også har endestation derude. Det betyder jo at ingen kommer tilfældigt til eller forbi Tingbjerg - og det er nok ikke sundt for et kvarter at være så lukket om sig selv.

Superflex - Superkilen

Kunstnergruppen Superflex har lavet Superkilen, som løber fra fra Nørrebrogade til Tagensvej langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen. Dette er det røde område ved Nørrebrohallen. Det er superflot!

Cocktailsovs

Når jeg besøger Island og introducerer en ny person til landet - har min fætter Kári altid været flink til at køre os til "den gyldne trekant": Gullfoss, Geysir og Tingvellir. Her er vi på en sådan tur for ca. 10 år siden - min mand til venstre og fætter Kári til højre. Vi er standset ved en tankstation med tilhørende "restaurant". Solen bager skånselsløst ned, ingen skygge ses i miles omkreds. Vi går ind for at spise, fastfood er på menuen. Der står også cocktailsovs, og vi spørger hvad det er? Min fætter fortæller os at det er en islandsk specialitet, en blanding mellem ketchup og mayonnaise. Nemt bekvemt, to smage i én.... Læs mere om cocktailsovs: http://en.wikipedia.org/wiki/Cocktail_sauce

Hammam

Der er en stor glæde og tilfredshed ved at gå i Hammam (her i Istanbul - Aga Hamami). Rummet er højhvælvet og midt i står en varm forhøjning man kan ligge på. Jeg fik "full treatment": fik skrubbet kroppen fri for døde hudceller, kropsmassage og indsæbning fra top til tå af et kraftigt stykke kvindfolk. Ren velvære. Klipklapperne var derimod umulige at gå i. Ud i det blå kun med klipklapper på...

Kybele Hotel i Istanbul

http://kybelehotel.com/ er et fantastisk skønt hotel i Istanbul. Alle lofterne er tæt behængt med lamper, og der en en pittoresk terrasse og et bibliotek. Vi lod altandøren på værelset stå åben. Meget tidlig morgen begyndte måger at flakse rundt og skrige derude afløst af mu´adhdhin'er der fra nær og fjern kaldte til bøn. Det var utrolig stemmingsfuldt.

Prince Polo

 

I min barndom på Island spiste vi altid kiksechokoladen Prince Polo, som yndlingsslik eller som mellemmåltid når vi var på biltur. I årtier, formodentlig i 60'erne og 70'erne, var Prince Polo den mest solgte chokolade på Island. 

Chokoladen blev fremstillet på en fabrik i Polen fra 1955, og var nemt genkendelig på grund af den luksuriøse guldpakning med brune stjerner.

På et tidspunkt var en flok islandske journalister på tur til Polen hvor de fik fremvist det ypperste af hvad den socialistiske republik kunne præstere. Til sidst blev journalisterne spurgt om der var noget  specielt de ønskede at se. De svarede selvfølgelig straks "Prins Póló" fabrikken. Polakkerne prøvede først at undslå sig, men endte med at vise fabrikken frem. Chokoladefabrikken skuffede fælt. Den var ussel og undseelig og kunne slet ikke leve op til det flotte guldpapir og æren af at fremstille Islands mest populære chokolade.... I dag har chokoladen fået en langt mindre pompøs indpakning.

Taastrup Kino

Den gamle biograf i Tåstrup blev bygget i 1928 og lå på Fredensvej 1.  I en kort periode i slutningen af halvfjerdserne arbejdede jeg som billetsælger i biografen. Når man åbnede den yderste hoveddør, var der en lille billetluge til højre hvor jeg sad inde bag og solgte billetter fra en rulle.  Min veninde Susanne, som havde langt større anciennitet på stedet, ville hellere sælge slik. Det foregik inde fra et glasbur inde i selve foyeren. Bagdelen ved at sælge billetter fremfor slik var bl.a. at jeg aldrig havde mulighed for at se slutningen af filmene, for i god tid skulle der sælges billetter til næste forestilling.  Med konkurrence fra Albertslund Biograferne og det nye BioTrio i City 2, var Tåstrup Kino begyndt at give underskud. Repertoiret var som jeg husker det Morten Korch film, Sound of Music, Far til fire - men da også Easy Rider og andre gode film til 9 forestillingerne. Biografen måtte til sidst lukke. I 1983 overtog Tåstrup Amatør Scene lokalerne.

Fuglekasser ved Dybbelsbro

Jeg er vild med mange af de nye ideer i byrummet!