Under the bridge (the old Lillebælt bridge)

Fabulous

animals are divided into:
• those that belong to the Emperor,
• embalmed ones,
• those that are trained,
• suckling pigs,
• mermaids,
• fabulous ones,
• stray dogs,
• those included in the present classification,
• those that tremble as if they were mad,
• innumerable ones,
• those drawn with a very fine camelhair brush,
• others,
• those that have just broken a flower vase,
• those that from a long way off look like flies.

from the Celestial Emporium of Benevolent Knowledge,
by Jorge Luis Borges
se flere dyrefinurligheder på animalarium

Kommunikation...

På et kursus forleden blev vi spurgt om hvornår vi sidst havde følt os kommunikeret direkte til. Jeg tænkte straks, at det er det som rækker ud over dagligdagen og giver en ekstra dimension i tilværelsen, som virkelig betyder noget for mig og som ryger klart igennem. Som et imaginært rum der fysisk udvider sig. For mit vedkommende er det ofte kunsten som er kilden. De sidste tre gode "skud" har været at læse Coetzee's bog "Vanære", at se Superflex' røde zone ved Nørrebrohallen og at være på fortællerkursus hos Kasper Sørensen fra BestTellers.

Tingbjerg

Jeg var i Tingbjerg for at se udstillingen "Visit Tingbjerg". Det der slog mig var at bydelen virkede forfalden og isoleret som en slags world's end. Det gik op for mig at en af grundene må være, at de busser der kører til Tingbjerg, bus 15 og 2A, også har endestation derude. Det betyder jo at ingen kommer tilfældigt til eller forbi Tingbjerg - og det er nok ikke sundt for et kvarter at være så lukket om sig selv.

Superflex - Superkilen

Kunstnergruppen Superflex har lavet Superkilen, som løber fra fra Nørrebrogade til Tagensvej langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen. Dette er det røde område ved Nørrebrohallen. Det er superflot!

Cocktailsovs

Når jeg besøger Island og introducerer en ny person til landet - har min fætter Kári altid været flink til at køre os til "den gyldne trekant": Gullfoss, Geysir og Tingvellir. Her er vi på en sådan tur for ca. 10 år siden - min mand til venstre og fætter Kári til højre. Vi er standset ved en tankstation med tilhørende "restaurant". Solen bager skånselsløst ned, ingen skygge ses i miles omkreds. Vi går ind for at spise, fastfood er på menuen. Der står også cocktailsovs, og vi spørger hvad det er? Min fætter fortæller os at det er en islandsk specialitet, en blanding mellem ketchup og mayonnaise. Nemt bekvemt, to smage i én.... Læs mere om cocktailsovs: http://en.wikipedia.org/wiki/Cocktail_sauce

Hammam

Der er en stor glæde og tilfredshed ved at gå i Hammam (her i Istanbul - Aga Hamami). Rummet er højhvælvet og midt i står en varm forhøjning man kan ligge på. Jeg fik "full treatment": fik skrubbet kroppen fri for døde hudceller, kropsmassage og indsæbning fra top til tå af et kraftigt stykke kvindfolk. Ren velvære. Klipklapperne var derimod umulige at gå i. Ud i det blå kun med klipklapper på...

Kybele Hotel i Istanbul

http://kybelehotel.com/ er et fantastisk skønt hotel i Istanbul. Alle lofterne er tæt behængt med lamper, og der en en pittoresk terrasse og et bibliotek. Vi lod altandøren på værelset stå åben. Meget tidlig morgen begyndte måger at flakse rundt og skrige derude afløst af mu´adhdhin'er der fra nær og fjern kaldte til bøn. Det var utrolig stemmingsfuldt.

Prince Polo

 

I min barndom på Island spiste vi altid kiksechokoladen Prince Polo, som yndlingsslik eller som mellemmåltid når vi var på biltur. I årtier, formodentlig i 60'erne og 70'erne, var Prince Polo den mest solgte chokolade på Island. 

Chokoladen blev fremstillet på en fabrik i Polen fra 1955, og var nemt genkendelig på grund af den luksuriøse guldpakning med brune stjerner.

På et tidspunkt var en flok islandske journalister på tur til Polen hvor de fik fremvist det ypperste af hvad den socialistiske republik kunne præstere. Til sidst blev journalisterne spurgt om der var noget  specielt de ønskede at se. De svarede selvfølgelig straks "Prins Póló" fabrikken. Polakkerne prøvede først at undslå sig, men endte med at vise fabrikken frem. Chokoladefabrikken skuffede fælt. Den var ussel og undseelig og kunne slet ikke leve op til det flotte guldpapir og æren af at fremstille Islands mest populære chokolade.... I dag har chokoladen fået en langt mindre pompøs indpakning.