Bakkehusalfabetet

 

Skøn alfabetudstilling på Bakkehusmuseet af digteren Morten Søndergaard. Sidste dag søndag den 8.1. Et must for bog- og sprogelskere... http://bakkehusmuseet.dk/Arrangementer/Udstillinger.html

Rønnevang

Min datter og jeg på julebesøg i mit gamle barndomskvarter. Det gamle lokale indkøbscenter er smadret og ikke længere i brug og min gamle skole Rønnevangsskolen skal ikke længere være skole, men plejecenter. Man skal ikke længere end til Tåstrup for at komme til Udkantsdanmark...

Oktober 2012. Mindre end et år efter jeg skrev det oprindelige indslag, er man i fuld gang med at rive Rønnevangsskolen ned p.g.a. skimmelsvamp og PCB. De i øvrigt fine bygninger,  har kun haft et liv på ca. 40 år. 16. juni 1971 blev skolen officielt indviet, men havde allerede virket et par år. Selv startede jeg på skolen i 2. klasse i januar 1970. Det var Hartmann-Petersens tegnestue, Habakuk og hans kone Gerda, som var arkitekter på Rønnevangsskolen.

Julehilsen til alle!

Little people...

Haruki Murakami: 1Q84, bd. 1 og 2

Murakami åbner en sprække ind til en anden virkelighed end den vi vestlige mennesker normalt plejer at orientere os i. 
Da jeg var så heldig at opleve den skønne og egentlig meget jordnære og ydmyge forfatter til Verdenslitteratur på Møn sidste år fortalte han, at det kun er i den vestlige kultur, hvor man ser tingene som de er - og ser alt andet som "overnaturligt".  I alle andre kulturer er væsener og "det andet" en naturlig dimension i livet. 
I Murakami's nyeste roman "1Q84" optræder little people.   Jeg tænkte i starten at denne tegning muligvis kunne illustrere dem, men efter at have læst bind 2 ved jeg at little people er noget helt helt andet. 
Jeg har ventet på denne roman med stor spænding. Jeg var ikke særlig begejstret for "Efter midnat" og frygtede det værste. Men jeg må indrømme, at jeg p.t. er helt solgt og venter utålmodigt på tredje og sidste bind af"1Q84".

Hot or not

 

Missionshotellet Ansgar har mistet el på skiltet og er blevet ligeså "hot" som visse andre etablissementer i Colbjørnsensgade...

Når bossen er en kvinde

 

I min gård sker der i øjeblikket store ændringer inden metroselskabet for alvor går i gang med byggeriet af metrostationen i Stampesgade. Der bliver lavet skraldesug, ny port, brandvej m.m. Hærdebrede mænd kører rutineret og foretagsomt rundt i diverse bobcats. Men deres boss er spinkel ung kvinde med hestehale. Derfor dette billede. En mand ville vel næppe hænge et skilt op med lyserøde bånd??!!

Morgenerne er alligevel det bedste....

Det bedste er alligevel morgenerne i København eller i enhver storby man besøger. Det skal helst være en lettere diset morgen. Den måde folk har travlt på. Butikker der får leveret varer.
Jeg kan godt lide Vigerslev Allé, fordi det er stadig er en rigtig allé og fordi det er gode morgener når jeg står og venter på bussen. 

Natten er alligevel det bedste....

Hoteller på vrangen

Hvad har billedet at gøre med hoteller vil man nok spørge? Forklaringen er at hele nederste etage af Nikolaj Kirke p.t. er blevet omdannet til et drømmeunivers af et hotel. Der ligger sko og breve og meget andet og flyder på værelserne. Når man tager telefonen, er der en kvinde der siger at hun savner dig. En sømand ligger i sengen og drømmer og i rummet ved siden af af ligger dette hav med gopler i bevægelse. Selv går man rundt på havbunden.

Fornylig blev jeg udstyret med et raslende nøglebundt til hotelværelser på Hotel Astoria ved hovedbanegården. Jeg var gået ind for at se en forestilling hos Københavns Internationale Teater. Jeg skulle alene låse mig ind på værelse efter værelse og lytte og se hotellets stuepigers og -mænds (som dog selv var fraværende) ofte kringlende vej til Danmark og om deres drømme og håb. Et værelse var blevet forvandlet til en duftende birkeskov. Til sidst var der en levende stuepige, der hentede mig og viste mig hotellets dybe kældre, hvor personalerummene var. Derefter blev jeg lukket ud af personaleindgangen i Reventlowsgade, 2 minutter fra mit hjem. Det var en meget rørende oplevelse.