Jeg gik forleden hele vejen rundt om Nationalbanken for at finde indgangen, og stødte på disse to kapitæler i Niels Juels Gade. Jeg tænkte at de stammede fra den bygning som stod på grunden før Nationalbanken, men jeg har ikke kunnet finde nogen oplysninger om det. Til gengæld fandt jeg ud af at Københavns brand i 1795 startede cirka heromkring. Og smukt står kapitælerne som modspil til Arne Jacobsens strømlinede byggeri.
Jeg fandt til sidst døren ind til banken, så undseelig at jeg tænkte at det bare var personaleindgangen. Jeg gik igennem en sluse og stod så i den mest fantastiske monumentale forhal. Jeg måtte hverken fotografere eller se mere, så se evt. mere her http://www.nationalbanken.dk/dndk/OmNB.nsf/side/Nationalbankens_bygning!OpenDocument
søndag den 9. september 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar