BOGBØRSEN er et cross-over mellem en kunstnerisk skulptur og en social, funktionel bogbyttecentral, hvor borgerne kan give deres gode læseoplevelser videre til hinanden. Dette BOGBØRSEN-skab er udviklet af billedkunstner Signe Guttormsen og arkitekt Steen Palsbøll og blev i går indviet 3 steder i Gentofte Kommune. BOGBØRSEN har samtidig fokus på bæredygtighed og grøn energi, idet lyset i skulpturerne genereres af solceller og lavenergi LED-lys. Jeg tror at skabene er ekstra flotte om aftenen med lys i.
Valby Gassilo, også kaldet Køgevejens Gasbeholder, blev taget i brug i juli 1967. Den blev bygget fordi Valby Gasværk eksploderede i 1964 hvor fire personer blev dræbt og 100.000 ruder smadret i en radius på
fem kilometer.
Den 108 meter høje lyseblå stålkonstruktion er et af Københavns vartegn. Hvis siloen var blevet klassificeret som en bygning, ville den have været Danmarks næsthøjeste. Valby Gassilo blev taget ud af drift i sommeren 2007 og har siden stået ubrugt hen. Men søndag den 4. november 2012 er det uigenkaldeligt slut. Med sprængstof bliver siloen væltet omkuld på Frem's boldbaner kl. 12. Det skal nok blive noget af et syn! Og det blev det, stående på Ny Ellebjerg Station:
De nederste to billeder er taget af min veninde Lise Blom, som har nyttehave lige ved det faldne vandtårn. Man kan rolig sige at gassen er gået af ballonen....
Københavns Hovedbanegård kunne virkelig lære af Malmø Centralstation, som er så indbydende og venlig - opdelt i en rejseafdeling (tog) og en vente-og forplejningsafdeling.
På den nye undergrundsstation på Malmø Centralstation slipper man for reklamer. I stedet kører der en langsom film i tråd med DR's togfilm (bare ud af sidevinduet) hen over flere "skærme".
Rigtig flot!
Det viser sig at "det er den chilenske videokunstner Tania Ruiz
Gutiérrez, der stået for udsmykningen af perronernes vægge med værket ’Elsewhere’
– eller på dansk ’Andetsteds’.
I værket kaster hun en række levende billeder op på stationens vægge, og fordi
de er placeret med passende mellemrum og med afrundede hjørner, kommer de
til at ligne en lang række togvinduer.
Projektionerne er hentet mange forskellige steder i verden, blandt andet i
Saigons gader, Sibirien, Patagonien, Soweto, Rio de Janeiros forstæder og et
marked i mexicanske Oaxaca. Effekten skulle gerne blive, at perronens
ventende passagerer får indtryk af, at de allerede sidder i et tog – et tog,
der kører gennem fjerne egne af kloden". Citat: iByen
5. dec. 2010.
Haruki Murakami: Kafka på stranden, Klim 2007. En sælsom dannelsesroman af Murakami er bogen "Kafka på stranden". Den handler om den 15-årige Kafka, som er vokset op alene hos sin far, som har spået ham en Ødipus-forbandelse. Drengen stikker af hjemmefra til en anden by og falder tilfældigt over et specielt bibliotek, hvor han straks føler sig hjemme blandt bøger og de ansatte.
Ved slutningen af anden verdenskrig oplever en skoleklasse og deres lærerinde noget mærkeligt, da de er taget til det såkaldte Risskålbjerg for at samle svampe. Det er en hændelse der sætter varige spor hos en af drengene, Nakata, som mister alle sine færdigheder og som voksen er en særling, som kan tale med katte og hvis livret er ål!
Kafkas og Nakatas skæbner spinder sig ind i hinanden, og som der står i romanen "Lykken er en fabel, mens ulykken er en hel roman". Der bliver citeret en hel del i romanen, fra de græske tragedier over filosofi til et citat af Yeats: "Det er i drømmene at ens ansvar begynder". Kafka og Nakata's discipel Hoshino, men også læseren bliver meget klogere undervejs.... Som hos David Lynch' "Twin Peaks": "Nothing is what it seems.." Et godt råd: Lyt til vinden...og læs bogen!
Skøn skøn drømmende musik med "Butterfly Banquette" bestående af Birgitte Breitenstein (sang), Thomas Rørdam, Stella Randal og Peter Biker. " Wonderland" musikvideo optaget ca. 1996 på det hedengangne Carlton Hotel på Halmtorvet. Videoen instrueret af Niels Reiermann. Medvirkende bl.a. Per Flink Basse, t s høeg, Claus Meyer og både min mor og min datter! Love it!
David Vann: Fortælling om et selvmord: fortællinger. Gyldendal, 2012.
Suverænt fortalte noveller fra Alaska om drengen Roy og hans fars selvmord - set fra forskellige vinkler. Novellerne har deres udspring i David Vann's egne oplevelser. Hans egen far begik selvmord. Det er ikke bare selvmordet, som er belastende for Roy, for faren er meget psykisk ustabil og efter forældrenes skilsmisse kræver han hele tiden sønnens opbakning. I bogens længste fortælling tager faren, der er uddannet tandlæge, den 13-årige søn med ud i en hytte på en øde ø i Alaska, hvor faren har planlagt at de skal bo og overleve på primitive vilkår i et år. Roy skal ikke alene undvære sin mor, sin søster og sine venner (og piger) men han er prisgivet farens luner, hans natlige gråd og manglende færdigheder i at kunne overleve i vildmarken. Historien er en stærk beskrivelse af det følelseshelvede som far og derfor også søn må leve i. Roy kan ikke tillade sig at vise sine følelser. Jeg er meget betaget af den detaljerede beskrivelse af hvordan de forsøger at overleve i den vilde natur og hvor svært det egentlig må være, når man ikke er særlig praktisk anlagt men bare har en drøm.
Singers are visitors of Copenhagen Art Festival 2012 at Nikolaj
Kunsthal and just passing tourists from all over the world. The singers
were: Frank Altschultz, Felipe Avello, Helle Bengtsen, Lise Blom,
Maria Bortha, Daniel Bortha, Camilla, Cherncheng Ma, Chunyu Wei, Jannie
Dam, Annette Finnsdottir, Irene Folsach, Rune Gade, Arendse
Gudmand-Høyer, Tom Hansen, Frøken Lene Hansen, Tommy Jacobsen, Helle
Vibeke Jensen, Marianna Krarup, Stehen T. Krarup, Tina Mariane Krogh
Madsen, Jarmo Laaksolahti, Prami Larsen , Madelaine, Lisbet Matz,
Morten, Aaron Mullane, Lene Nielsen, Jens Petersen, Peter Ravn, Ane
Mette Ruge, Solbjørk, Mette Truberg Jensen, Anna Vallgårda, Ximena
Wiesenfeld, Louise Witt-Hansen, Delta Witt Nymark, Benny Woitowitz, Yali
Yu
Music is by Frieder Butzmann. The singers are visitors of Copenhagen
Art Festival 2012 at Nikolaj Kunsthal and just passing tourists from
all over the world. 9/14/2012
Jeg er ved at læse Jeffrey Eugenides' glimrende roman "Bryllupsintrigen" og i den har jeg fundet en tankevækkende diskussion mellem en flok amerikanske studerende (jeg citerer frit fra bogen):
At Gandhi og hans tro på ikkevold havde inspireret Martin Luther King, hvilket igen havde ført til loven om borgerrettigheder, Civil Rights Act, i 1964. Pointen var at det var en hindu der havde gjort Amerika, en såkaldt kristen nation, til et mere retfærdigt og demokratisk land.
Men at Gandhi havde sin ikkevoldsfilosofi fra Tolstoj, som han brevvekslede med og som havde pacifismen fra kristendommen. At Gandhisk filosofi faktisk ikke adskiller sig fra kristen pacifisme....
Chimamanda Ngozi Adichie: Lilla hibiscus. Aravind Adiga: Den hvide tiger. Bergsveinn Birgisson: Svar på Helgas brev. Hermann Broch: Søvngængerne. Mikhail Bulgakov: Mesteren og Margarita.
Georg Büchner: Woyzeck. Elias Canetti: Forblindelsen. Raymond Carver: What we talk about when we talk about love. J.M. Coetzee: Mesteren fra Petersborg - Ungdom - Vanære. Fjodor Dostojevskij: Idioten - Forbrydelsen og straf. Friedrich Dürrenmatt. Jacob Ejersbo: Liberty-triologien. Tomas Espedal. William Faulkner. Jonathan Franzen: Korrektioner. Lars Frost: Smukke biler efter krigen. Helle Helle: Ned til hundene. Siri Hustved: Det jeg elskede. Lone Hørlev: Naturlige fjender. Meghan D. Jakobsen: Trods. Elfriede Jelinek: Spillelærinden. Agota Kristof: Det store stilehæfte. D.H. Lawrence. Halldór Laxness. Thomas Mann: Trolddomsbjerget. Alberto Moravia: En ting er en ting. Alice Munro.
Haruki Murakami. Herta Müller: Mennesket er en stor fasan i verden. Flannery O'Connor. Kenzaburo Oe: Tid til fodbold. Bragi Olafsson: Kæledyrene. Sofi Oksanen: Renselse. Per Petterson: I kølvandet. Ud og stjæle heste. Roman af Polanski. Salman Rushdie: Midnatsbørn. Sjón: Skyggebaldur. Sara Stridsberg: Drømmefakultetet. Boris Vian: Dagenes skum. Oscar Wilde: Dorian Grays billede. Virginia Woolf: Mrs Dalloway, Ved fyret.