Milovan vil ikke lade sig korrumpere. Han er serber og partisekretær og senere borgmester i Dubrovnik i det tidligere Jugoslavien. Han hjælper gerne borgere som kommer til hans dør, men hans nærmeste familie hjælper han ikke, selvom det kunne være så nemt. En dag vil et par kroatiske mænd have ham til at skrive under på en erklæring om kroatisk selvstændighed. Det nægter Milovan, som derfor bliver skudt - tror han - men pistolen siger klik. Det slår derefter i bogstavligste forstand klik for Milovan, som i virkeligheden har fortrængt de grusomheder og den afstumpethed han har været vidne til i barndommen.
Han kaster sig ud i en desperat affære med sin bedste vens hustru. Vennen er dødssyg af kræft. Milovan bliver kort efter degraderet til formand for byens restaurationsforening. 30 år senere, da krigen og det triste ægteskab har fået ham til flygte til sin barndoms landsby - gør han op med sit liv.
Jugoslaviens brutale historie i det 20. århundrede får vi fortalt gennem Milovans slægts historie. Den personlige historie får vi fortalt via Milovans reflektioner over sit livs valg eller nærmere, mangel på samme. Hvornår er han trådt i karakter og har været noget for sine nærmeste? En rigtig god, velskrevet og vedkommende bog!
