Fra "Steppeulven" af Hermann Hesse

Om mangfoldighed: "Lad os nu forestille os en have med hundrede forskellige slags træer, med tusind forskellige blomster, hundrede forskellige slags frugt og hundrede forskellige slags urter. Hvis nu gartneren i denne have ikke kender anden botanisk forskel end ”spiseligt” og ”ukrudt”, så aner han ikke, hvad han skal gøre ved de ni tiendedele af sin have, han vil rive de mest fortryllende blomster op, hugge de ædleste træer om, eller vil i hvert fald hade dem eller se skævt til dem. Sådan gør Steppeulven med sin sjæls tusinde blomster. Hvad der ikke passer ind i rubrikken ”menneske” eller ”ulv”, det ser han slet ikke."

To gode om parforholdet...

Laura Kipnis, sociologiprofessor på North-western University i Chicago og forfatter til bogen Against Love, bliver citeret i Information 19. oktober 2013:
"Du kan ikke efterlade opvasken til senere eller bare sjuske med at vaske op, ikke bruge sæbe, drikke direkte af mælkekartonen, krumme uden at tørre det væk med det samme eller fylde opvaskemaskinen på den måde, der giver mest mening for dig – det skal ske i overensstemmelse med din partners metode. Du kan ikke lade med være at rede sengen og ikke lade være at udtrykke taknemmelighed, når en anden gør det – også selv om du er bedøvende ligeglad. Du må ikke sove for dig selv, du må ikke gå i seng på det tidspunkt, der passer dig bedst, og du kan ikke falde i søvn på sofaen uden at blive vækket og bedt om at gå i seng. Du må ikke spise i din seng, du må ikke stå ud af sengen lige efter sex, og du kan ikke ligge søvnløs uden at blive mødt med irritation eller med bekymring om, hvad der egentlig er galt. Parforholdet kommer med indbygget overvågning, undertrykkelse og forbud. Det er som at leve i en politistat."
Clarissa Dalloway, i "Mrs. Dalloway" skrevet af Virginia Woolf, tænker: "...og stadig kom til det resultat, at hun havde gjort ret - og det havde hun - i ikke at gifte sig med ham. For i ægteskabet må der være en smule frihed, en smule uafhængighed mellem mennesker, der skal leve sammen dag ud og dag ind i samme hus; og det gav Richard hende, og hun ham."

Tolstoj vs Gandhi vs Martin Luther King

Jeg er ved at læse Jeffrey Eugenides' glimrende roman "Bryllupsintrigen" og i den har jeg fundet en tankevækkende diskussion mellem en flok amerikanske studerende (jeg citerer frit fra bogen):
At Gandhi og hans tro på ikkevold havde inspireret Martin Luther King, hvilket igen havde ført til loven om borgerrettigheder, Civil Rights Act, i 1964. Pointen var at det var en hindu der havde gjort Amerika, en såkaldt kristen nation, til et mere retfærdigt og demokratisk land.
Men at Gandhi havde sin ikkevoldsfilosofi fra Tolstoj, som han brevvekslede med og som havde pacifismen fra kristendommen. At Gandhisk filosofi faktisk ikke adskiller sig fra kristen pacifisme....

Fabulous

animals are divided into:
• those that belong to the Emperor,
• embalmed ones,
• those that are trained,
• suckling pigs,
• mermaids,
• fabulous ones,
• stray dogs,
• those included in the present classification,
• those that tremble as if they were mad,
• innumerable ones,
• those drawn with a very fine camelhair brush,
• others,
• those that have just broken a flower vase,
• those that from a long way off look like flies.

from the Celestial Emporium of Benevolent Knowledge,
by Jorge Luis Borges
se flere dyrefinurligheder på animalarium

Et citat - i hvert fald til mig selv...

Citatet stammer fra Per Pettersons bog "Månen over porten":
"..ting koster. At når der er noget man virkelig gerne vil, så kommer det ikke sejlende. Det tager tid, det kræver overvindelse, og en slags mod. Nogle meget fine ting kommer sejlende af sig selv, det er sandt, men det er fordi vi har fortjent dem, og vi kan ikke budgettere med det vi har fortjent. Det er ikke op til os. Det vi skal budgettere med, er overvindelsen."

Fra Siri Hustved's "En amerikaners lidelser"

Where’s the bar, Mr. Farr?

Ou est le scar, Désespoir?

Wo ist mein Schade Star

Mit la lumière bizarre

Ich will etwas sagen,

Monsieur Fragen.

Krankheit. Blindsight.

Strut Stage. Rage Page.

Så sandt...

 Tomas Espedal: Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv. Batzer & Co, 2007.
Jeg må alligevel snuppe endnu et citat fra Tomas Espedals roman: "Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv":

"Det er varmt, vi går langs vejen, bemærker haverne, husene, garagerne og bilerne, den nye rigdom. Vi er blevet rigere og bygger dårligere, siger Narve. De nye huse, de er for dårlige, for grimme, tynde, firkantede kasser med påklistrede terasser og udvendig pynt, det ser forfærdeligt ud. Vi er blevet rigere og lever dårligere, sådan ser det ud. Alt ser dårligere ud: husene, skolerne, benzinstationerne, postkontorerne og supermarkederne.

Vi er blevet rigere og bygger enklere, vi er blevet nærige, livsnærige, vi lever fattigt og dårligt, på trods af rigdommen, den har gjort os fattige på en ny måde, på en dårligere måde. Vi ser dårligere ud. For tykke, for sløve, for trætte, musklerne er for slappe, kroppene forfalder. Og ansigterne. Vi er blevet tykkere og sløvere og ser dummere ud. Påklædningen er ensartet og uniformeret, vi klæder os som vi bor, har tilpasset os en dårlig smag. Vi ser for meget fjernsyn og læser for mange aviser og lader os påvirke af for megen dumhed. Sådan ser det virkelig ud. Se dig omkring! Vi håner skønheden. Vi forstyrrer naturen, ødelægger landskabet. Vi plager dyrene og ødelægger det for os selv. Vi er blevet rige på bekostning af noget og nogen, og det plager mig. Jeg skammer mig."

D.H. Lawrence

D.H. Lawrence, her citeret fra Tomas Espedals fantastiske bog: "Gå", som jeg blev inspireret til at læse via DR's læseklub fra Sundholm: "Den åbne vej. Sjælens store hjem er den åbne vej. Ikke i himlen, ikke i paradis. Ikke engang i os selv. Sjælen er hverken deroppe eller inden i os selv. Den er en vandrer der følger den åbne vej. Ikke ved at meditere. Ikke ved at faste. Ikke ved at udforske himmel efter himmel, kontemplativt, i traditionen efter de store mystikere. Ikke ved udmattelse. Ikke ved ekstase. Ikke ad nogen af disse veje finder sjælen frem til sig selv. Kun ved at gå ud ad den åbne vej. Ikke ved barmhjertighed. Ikke ved offer. Ikke engang ved kærlighed. Ikke ved godt arbejde. Sjælen vil ikke fuldbyrdes ved noget af dette. Kun ved at rejse ud ad den åbne vej. Rejsen i sig selv, ud ad den åbne vej. På to langsomme fødder. At møde hvad der end måtte være der dukker op på den åbne vej. I selskab med dem der søger efter samme mål, på den samme vej. Altid den åbne vej."

Voldsmænd river det til sig

Jeg har måske svært ved at forstå det religiøse vanvid, som personerne i Flannery O'Connor's romaner er grebet af. Men jeg tillader mig alligevel at være meget begejstret for hendes bøger. Stilen minder en hel del om William Faulkner's. Det er for mig flammende litteratur, det hele er skarpt trukket op, filmisk i silhuet, kompromisløst, lidelsesfuldt - sort-hvidt - det er her og nu - det er liv og død. Hendes sætninger er bare lige i øjet. Det er kultlitteratur. Her citater fra "Voldsmænd river det til sig" (udkommet på dansk i 2011, oversat af Karsten Sand Iversen):

"Han trængte vældigt til at blive klippet og øjnene så mærkelige ud – som noget menneskeligt der var fanget i en afbryderdåse".

"Stemmen lød bekendt men hans udseende var lige så ubehageligt som en plet."

"Skolelæreren  gik ikke særligt op i hvad han puttede i maven. Til morgenmad hældte han en skålfuld spåner ud af en papæske.."

Før facebook...

I et interview i WA 25/2 2011 citerer Søren Ulrik Thomsen essayisten Logan Pearsall Smith, som levede fra 1865-1946, for følgende: "Ensomhed. Har man da ingen venner? Findes der ikke en, som hader Ibsen og problemdramaer og det overnaturlige og Schweiz og horeri, som jeg gør. Må jeg leve hele mit liv, stum som en makrel, venneløs og upåagtet og aldrig fortælle nogen, hvad jeg mener om mine berømte samtidige. Må jeg altid pløje en ensom fure og træde vinpressen alene."

Fugleperspektiv

"Og var der en verden jeg vendte tankerne mod, var det femten- og sekstenhundredetallets, med deres enorme skove, deres sejlskuder og hestekærrer, deres vindmøller og slotte, deres klostre og småbyer, deres malere og tænkere, opdagelsesrejsende og opfindere, præster og alkymister. Hvordan ville det ikke være at leve i verden, hvor alt blev gjort med håndens kraft, vindens eller vandets? Hvordan ville det ikke have været at bo i en verden, hvor de amerikanske indianere stadig levede deres liv i fred? Hvor det liv stadig var en mulighed. Hvor Afrika var uerobret? Hvor mørket kom med solnedgangen og lyset med solopgangen? Hvor menneskene både var for få og havde for enkle redskaber til at påvirke dyrebestanden, endsige udrydde dem? Hvor man ikke kunne komme fra et sted til et andet uden anstrengelse, og det komfortable kun var noget der hørte de rigeste til, hvor havet var fuldt af hvaler, skovene fulde af bjørne og ulve, og hvor der stadig fandtes lande der var så fremmede at intet eventyr kunne yde dem retfærdighed, som Kina, hvortil en rejse ikke alene tog flere måneder og var en uhørt lille minoritet af sejlere og handelsmænd forundt, men også var forbundet med dødsfare. Vel var den verden grov og fattig, snavset og sygdomshærget, fordrukken og uvidende, fuld af smerte, levealderen lav og overtroen stor, men..."
Dette smukke citat stammer fra Knausgårds "Min kamp, 2". Man kan ikke lade være med at se verden med Google World eller Den blå planet-agtigte øjne, og med Knausgårds beskrivelse letter jeg virkelig...

Om talent

De, som mangler talent forventer, at alting sker uden anstrengelse. De tilskriver fiaskoer mangel på uddannelse eller inspiration og evne eller uheld mere end utilstrækkelig anstrengelse. I kernen af ethvert talent er der en opmærksomhed på de vanskeligheder, der hører sammen med enhver præstation, og tillid til at ved udholdenhed og tålmodighed vil noget værdifuldt ske. Således tilhører talent arten energi.

Eric Hoffer

Bedlam

Pernelle Maegaard: Beyond My Control (Udsnit af større værk)

Nanna Gro Henningsen:  Twisted Gaze of Madness (Udsnit af større værk)

Bedlam - Normalitet & andre tvangstanker. Udstilling i den Frie Udstillingsbygning aug/sept. 2010.

Lilian Munk Rösing har skrevet artiklen "Hyldest til hysterikeren" i udstillingskataloget og der står bl.a. "Lever vi da ikke i dag i et samfund hvor den hysteriske dynamik har fået lov til at styre det hele? Er ikke konsumlogikken  netop baseret på hysterikerens begær? Er hysterikeren ikke shopperen par excellence, hvad enten hun shopper rundt i tøj og sko eller i terapiformer? Er det ikke bare sådan at på Freuds tid var hysterikeren en foragtet freak, nu er hun stjerne i Sex and the City?"

Citat: Olafur Eliasson

"Men ved at kigge på møllerne ved vi, at vinden er der, at rummet omkring dem er fuld af modstand. Et kunstværk gør lidt det samme som møllerne. Hvis du går ned ad gaden og tror, at du befinder dig i et negativt rum mellem husene - et tomrum - så kan et rigtig godt kunstværk sige: 'Nej, det er ikke et tomrum.' Det er ligesom, hvis man går gennem en swimmingpool og mærker den der modstand, vandet har på ens krop. I det offentlige rum er det bare ikke vand, men alle mulige interesser og magtforhold, man skal navigere gennem. Forstår du hvad jeg mener? Når nogle mennesker ikke kan klare at gå ned ad gaden, er det, fordi det offentlige rum er så fuld af interesser, magt og ressourcer."
Interview med Olafur Eliasson i "Ud og se", maj 2010.

Jeg bruger det samme mærke løbesko som Murakami..

Jeg har netop læst Haruki Murakami's bog "Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe", og synes at det er interessant at han beskriver at det at skrive en roman for ham er det samme som at bestige et forrevet bjerg eller at kravle op af en stejl klippevæg, en lang sej kamp for at nå toppen. At han må træne sin krop - ved at løbe marathon - for fortsat at være fysisk stærk nok til at kæmpe. Når først vitaliteten ryger, kommer udbrændtheden, både som menneske og som forfatter.
Murakami skriver at livskvalitet findes i selve det at handle og ikke så meget i faste størrelser som tid, tal eller rang. Når man altså klarer sig igennem.
Jo, jeg bruger det samme mærke løbesko som Murakami, men jeg slider dem til gengæld ikke i nævneværdig grad. Jeg er desværre bedre til at drømme end til at handle.

Murakami til Møn i 2010: http://www.verdenslitteratur.dk/node/3

En vinkel på globaliseringen

Lars Olsen siger i Politiken 30.01.2010: "De bedrestillede klasser tager afsæt i deres egen livssituation og verdensbillede og fuldstændig overser, at f.eks globaliseringen er socialt skæv i den forstand, at den kommer den højtuddannede til gode, mens fabriksarbejderen oplever, at hans arbejde er flyttet til Kina og at hans børn chikaneres af utilpassede indvandrerunge i gården."

En sort mand jeg kender ønsker enten at blive født som en hvid mand i sit næste liv. "Så kan man rejse hvorhen man vil uden at blive stoppet." Eller som en kat hos en rig hvid mand...

Brügger og Bertelsen

Herligt at de er tilbage på skærmen!

Citat fra....

...da forstod jeg, at det usandsynlige er det som virkelig sker
og at der findes uhyre mange fordomme om sandheden.
Torgny Lindgren

Magten er diktatorens viagra.
Øjvind Kyrø i TV2 Radio

Poul Borum, 1952, debut i Hvedekorn:

Du var intet og mindre end intet.
Men du var dig selv.
Og du stod bare der og øjnene kunne betale en gæld.
Bare det at du lytted og ånded
var mere end glæde.

Citat fra "Drømmefakultetet"