Shantaram

Gregory David Roberts: Shantaram. NB Books, 2007. 877 sider
Gregory David Roberts' bog "Shantaram" er en murstenroman, en spændingsroman og en filosofisk roman. Forfatteren, som var heroinmisbruger og bankrøver, flygtede i begyndelsen af 80'erne fra et australsk fængsel og boede derefter illegalt otte år som kriminel i Bombay (Mumbai). "Shantaram" er en bog skrevet på baggrund hans egen historie. Bogen starter så levende og smukt, med beskrivelsen af ankomsten til Bombay og livet i slummen og hvordan Gregory elsker byen og menneskerne og tager det hele til sig, at man har lyst til at forære bogen til alle man holder af. Tilnavnet "Shantaram" får Gregory af sin bedste ven Prabakers far og det betyder fredens mand. Det holder nu ikke helt stik, for Gregory kan ikke holde sig fra den kriminelle underverden - og bogen er fyldt med beskrivelser af slagsmål, kamp om overlevelse i et indisk fængsel og en afstikker til Afghanistan, mens landet er i krig mod russerne. Det er en sand eventyrberetning og manderoman. Kærlighed til andre mænd. Venner man aldrig svigter, selvom man gang på gang sætter livet på spil. Kærlighed til kvinder er underordnet dette. Det er en meget spændende verden at få indblik i, men ikke lige den roman jeg troede jeg var i gang med fra begyndelsen. Bogen rummer det hele.

Kisan Desai: Det tabte land

 

På en bjergside i Kalimpong i den indiske stat VestBengalen, for foden af Himalaya-bjergene, ved Nepals grænse bor den pensionerede indiske dommer Jemubhai med sin elskede hund Mutt og sin fattige kok. Han får ansvaret for sit barnebarn Sai og det sætter en erindringsproces i gang hos ham. Han tænker bittert tilbage på sin tid som middelmådig jurastuderende i England, sit håbløse ægteskab med en indisk kvinde, Nimi, der hverken kunne eller ville lære engelske manerer.  Den 18-årige Sai, der har mistet sine forældre i en bilulykke i Rusland, er opvokset på en klosterskole og opdraget til britiske manerer. Hun er det uønskede barn af dommerens uønskede datter.

Dommerens kok bliver der hundset med. Men han har en søn, som han elsker  meget højt. 

Han siger om ham: ”Min søn arbejder i New York. Han leder en restaurationsforretning” –men sandheden er, at sønnen Biju er illegal indvandrer i New York. Han må arbejde med andre indiske illegale på restauranter i det evige håb om at få en opholdstilladelse. Og hele tiden sender hans far breve over med opfordringer hjemmefra om at skaffe den eller hin slægtning over til USA.

Nogle unge oprørere begår et våbenrøveri i dommerens hus. Sai’s unge huslærer Gyan har fortalt sine venner at der er våben i huset. Han har valgt at ofre sin og Sai's spirende kærlighed for at kæmpe en mere maskulin kamp. For her i 1980’erne ulmer uroen i Kalimpong. Det er indisk-nepaleserne, der er trætte af at blive behandlet som et mindretal i et område, hvor de udgør flertallet. Og nu går det ned ad bakke for beboerne på bjerget.

Romanen vil vise de dybe koloniale mønstre, der ligger lige under den moderne overflade. De to, som rejste ud til den vestlige verden for at få succes, dommeren og kokkens søn, Biju vender begge fortabte hjem. Det tabte land, det tabte Indien. Bogen er meget morsom og skarp og fyldt med sansemættede beskrivelser. Den vandt Man Bookerprisen i 2006.

Midnatsbørn

Salman Rushdies gennembrudsroman. Fabelagtig god!
Læs om den: http://www.litteratursiden.dk/temaer/midnatsb%C3%B8rn-af-salman-rushdie
Ovenstående citat er tilfældigt valgt...Det er slet ikke en kvindetype der minder om mig...

Jeg har efterhånden fået læst en del bøger fra ikke-vestlige lande. Det er dog først gået op for mig nu, at det litterære kredsløb i verdenslitteraturen naturligvis fungerer på den måde, at hovedparten af bøger der bliver oversat og formidlet i den vestlige verden, er bøger, der i forvejen er skrevet på engelsk og hvor det lokale, altså det indforståede, ikke er dominerende. Det vil sige, at jeg nu har fået en større forståelse for Indien og inderne ved at have læst "Den hvide tiger", "Midnatsbørn" og "De små tings gud" - men indernes egen selvforståelse har jeg alligevel ikke forstået...

Den Hvide Tiger

“..verdens fremtid ligger hos den gule mand og den brune mand, nu da vores tidligere herre , den hvide mand, har brugt alle sine kræfter på analsex, mobiltelefoner og stofmisbrug tilbyder jeg vederlagsfrit at fortælle Dem sandheden om Bangalore…” skriver “Den Hvide Tiger”, den indiske iværksætter Balram i en mail til den kinesiske premierminister, Jiabao i Aravind Adiga's debutbog "Den Hvide Tiger". Balram får i sine mails til premierministeren fortalt om sin fattige opvækst i "Mørket" og om sin sociale opstigning i det gennemkorruperede indiske samfund først som chauffør for en rigmand i Delhi og senere som iværksætter i Bangalore. En skånselsløs beskrivelse af en inders kamp om overlevelse i en globaliseret verden.