Viser opslag med etiketten tegninger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tegninger. Vis alle opslag

lørdag den 16. maj 2015

tirsdag den 20. maj 2014

mandag den 21. april 2014

Påskeharer - af den ikke helt venlige slags...




Jeg fik endelig mulighed for at tegne en vaskeægte hare, da vi var på ferie i Stockholm. Der boede en hare lige nedenunder vores soveværelsesvindue.

torsdag den 3. januar 2013

Petit chat noir...

En sort kollega som jeg engang arbejdede sammen med sagde til mig: "I hvide kan alt, I har mulighed for at rejse hvorhen i verden I vil. Når jeg bliver genfødt, vil jeg gerne genfødes som en hvid mand. Hvis ikke det kan lade sig gøre, vil jeg genfødes som en forkælet kat hos en hvid familie".

torsdag den 18. oktober 2012

Kafka på stranden



Haruki Murakami: Kafka på stranden, Klim 2007.
En sælsom dannelsesroman af Murakami er bogen "Kafka på stranden". Den handler om den 15-årige Kafka, som er vokset op alene hos sin far, som har spået ham en Ødipus-forbandelse. Drengen stikker af hjemmefra til en anden by og falder tilfældigt over et specielt bibliotek, hvor han straks føler sig hjemme blandt bøger og de ansatte.

Ved slutningen af anden verdenskrig oplever en skoleklasse og deres lærerinde noget mærkeligt, da de er taget til det såkaldte Risskålbjerg for at samle svampe. Det er en hændelse der sætter varige spor hos en af drengene, Nakata, som mister alle sine færdigheder og som voksen er en særling, som kan tale med katte og hvis livret er ål!

Kafkas og Nakatas skæbner spinder sig ind i hinanden, og som der står i romanen "Lykken er en fabel, mens ulykken er en hel roman". Der bliver citeret en hel del i romanen, fra de græske tragedier over filosofi til et citat af Yeats: "Det er i drømmene at ens ansvar begynder". Kafka og Nakata's discipel Hoshino, men også læseren bliver meget klogere undervejs.... Som hos David Lynch' "Twin Peaks": "Nothing is what it seems.." Et godt råd: Lyt til vinden...og læs bogen!

tirsdag den 15. november 2011

Little people...

Haruki Murakami: 1Q84, bd. 1 og 2

Murakami åbner en sprække ind til en anden virkelighed end den vi vestlige mennesker normalt plejer at orientere os i. 
Da jeg var så heldig at opleve den skønne og egentlig meget jordnære og ydmyge forfatter til Verdenslitteratur på Møn sidste år fortalte han, at det kun er i den vestlige kultur, hvor man ser tingene som de er - og ser alt andet som "overnaturligt".  I alle andre kulturer er væsener og "det andet" en naturlig dimension i livet. 
I Murakami's nyeste roman "1Q84" optræder little people.   Jeg tænkte i starten at denne tegning muligvis kunne illustrere dem, men efter at have læst bind 2 ved jeg at little people er noget helt helt andet. 
Jeg har ventet på denne roman med stor spænding. Jeg var ikke særlig begejstret for "Efter midnat" og frygtede det værste. Men jeg må indrømme, at jeg p.t. er helt solgt og venter utålmodigt på tredje og sidste bind af"1Q84".

søndag den 10. oktober 2010