Hvad har billedet at gøre med hoteller vil man nok spørge? Forklaringen er at hele nederste etage af Nikolaj Kirke p.t. er blevet omdannet til et drømmeunivers af et hotel. Der ligger sko og breve og meget andet og flyder på værelserne. Når man tager telefonen, er der en kvinde der siger at hun savner dig. En sømand ligger i sengen og drømmer og i rummet ved siden af af ligger dette hav med gopler i bevægelse. Selv går man rundt på havbunden.
Fornylig blev jeg udstyret med et raslende nøglebundt til hotelværelser på Hotel Astoria ved hovedbanegården. Jeg var gået ind for at se en forestilling hos Københavns Internationale Teater. Jeg skulle alene låse mig ind på værelse efter værelse og lytte og se hotellets stuepigers og -mænds (som dog selv var fraværende) ofte kringlende vej til Danmark og om deres drømme og håb. Et værelse var blevet forvandlet til en duftende birkeskov. Til sidst var der en levende stuepige, der hentede mig og viste mig hotellets dybe kældre, hvor personalerummene var. Derefter blev jeg lukket ud af personaleindgangen i Reventlowsgade, 2 minutter fra mit hjem. Det var en meget rørende oplevelse.
