"Du kan ikke efterlade opvasken til senere eller bare sjuske med at vaske op, ikke bruge sæbe, drikke direkte af mælkekartonen, krumme uden at tørre det væk med det samme eller fylde opvaskemaskinen på den måde, der giver mest mening for dig – det skal ske i overensstemmelse med din partners metode. Du kan ikke lade med være at rede sengen og ikke lade være at udtrykke taknemmelighed, når en anden gør det – også selv om du er bedøvende ligeglad. Du må ikke sove for dig selv, du må ikke gå i seng på det tidspunkt, der passer dig bedst, og du kan ikke falde i søvn på sofaen uden at blive vækket og bedt om at gå i seng. Du må ikke spise i din seng, du må ikke stå ud af sengen lige efter sex, og du kan ikke ligge søvnløs uden at blive mødt med irritation eller med bekymring om, hvad der egentlig er galt. Parforholdet kommer med indbygget overvågning, undertrykkelse og forbud. Det er som at leve i en politistat."
Clarissa Dalloway, i "Mrs. Dalloway" skrevet af Virginia Woolf, tænker: "...og stadig kom til det resultat, at hun havde gjort ret - og det havde hun - i ikke at gifte sig med ham. For i ægteskabet må der være en smule frihed, en smule uafhængighed mellem mennesker, der skal leve sammen dag ud og dag ind i samme hus; og det gav Richard hende, og hun ham."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar