Kolonihaveejere år 1

Singing in the rain...

Just kids

Patti Smith: Just kids. Klim, 2010.
Den amerikanske rockpoet Patti Smith fortæller i denne bog om sin unge år i New York, hvor hun og kunstneren Robert Mapplethorpe var stærkt forbundne først som par og senere bedste venner af den sjældne slags. De er en del af kunstner- og musikmiljøet i New York i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne og bor bl.a. i en periode på det legendariske Chelsea Hotel. Man får et indblik i Patti's og Robert's kunstneriske udvikling, gensidige inspiration og samarbejde. Fra at være "Just kids" og ludfattige til de slår igennem som kunstnere, Patti Smith bl.a. ved at udgive sin første plade "Horses".
En superinspirerende bog krydret med Patti Smith's personlige møde med koryfæer som bl.a. Sam Shepard, Hendrix, Joplin og Burroughs.

Patti Smith læser op fra "Just Kids" på Louisiana Literature 2012

minder & mennesker

Genialt navn til forretning der sælger gravsten, men det kunne også være navnet på min blog...
Billederne er taget tæt ved Vestre Kirkegård.

Så sandt...

 Tomas Espedal: Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv. Batzer & Co, 2007.
Jeg må alligevel snuppe endnu et citat fra Tomas Espedals roman: "Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv":

"Det er varmt, vi går langs vejen, bemærker haverne, husene, garagerne og bilerne, den nye rigdom. Vi er blevet rigere og bygger dårligere, siger Narve. De nye huse, de er for dårlige, for grimme, tynde, firkantede kasser med påklistrede terasser og udvendig pynt, det ser forfærdeligt ud. Vi er blevet rigere og lever dårligere, sådan ser det ud. Alt ser dårligere ud: husene, skolerne, benzinstationerne, postkontorerne og supermarkederne.

Vi er blevet rigere og bygger enklere, vi er blevet nærige, livsnærige, vi lever fattigt og dårligt, på trods af rigdommen, den har gjort os fattige på en ny måde, på en dårligere måde. Vi ser dårligere ud. For tykke, for sløve, for trætte, musklerne er for slappe, kroppene forfalder. Og ansigterne. Vi er blevet tykkere og sløvere og ser dummere ud. Påklædningen er ensartet og uniformeret, vi klæder os som vi bor, har tilpasset os en dårlig smag. Vi ser for meget fjernsyn og læser for mange aviser og lader os påvirke af for megen dumhed. Sådan ser det virkelig ud. Se dig omkring! Vi håner skønheden. Vi forstyrrer naturen, ødelægger landskabet. Vi plager dyrene og ødelægger det for os selv. Vi er blevet rige på bekostning af noget og nogen, og det plager mig. Jeg skammer mig."

Ellen's i Stege

 

D.H. Lawrence

D.H. Lawrence, her citeret fra Tomas Espedals fantastiske bog: "Gå", som jeg blev inspireret til at læse via DR's læseklub fra Sundholm: "Den åbne vej. Sjælens store hjem er den åbne vej. Ikke i himlen, ikke i paradis. Ikke engang i os selv. Sjælen er hverken deroppe eller inden i os selv. Den er en vandrer der følger den åbne vej. Ikke ved at meditere. Ikke ved at faste. Ikke ved at udforske himmel efter himmel, kontemplativt, i traditionen efter de store mystikere. Ikke ved udmattelse. Ikke ved ekstase. Ikke ad nogen af disse veje finder sjælen frem til sig selv. Kun ved at gå ud ad den åbne vej. Ikke ved barmhjertighed. Ikke ved offer. Ikke engang ved kærlighed. Ikke ved godt arbejde. Sjælen vil ikke fuldbyrdes ved noget af dette. Kun ved at rejse ud ad den åbne vej. Rejsen i sig selv, ud ad den åbne vej. På to langsomme fødder. At møde hvad der end måtte være der dukker op på den åbne vej. I selskab med dem der søger efter samme mål, på den samme vej. Altid den åbne vej."

Krimimesse 2011 i Horsens

Den franske forfatter Jean-Christophe Grangé modtager Palle Rosenkrantz Prisen

En forbryder...

Susanne Staun modtager Harald Mogensen Prisen af Anton Koch-Nielsen

Jussi Adler-Olsen fortæller veloplagt om sine Afdeling Q-romaner

Henrik Palle og Bo Tao Michëlis forelæser over skurkolingvistikken

To forbrydere....

Jan Elhøj og Morten Kirckhoff: Abandoned

 Foto: Jan Elhøj og Morten Kirckhoff

Jan Elhøj og Morten Kirckhoff: Abandoned. Verve, 2011

Jeg måtte straks købe denne fotobog af Jan Elhøj og Morten Kirckhoff, der har været rundt i Europa for at fotografere forladte steder og bygninger. Tidslommer og forfald. Jeg elsker det. Hvorfor er man (jeg) langt  mere fascineret af forladtheden i denne forlystelsespark end hvis den var fuld af levende mennesker? Og hermed ikke sagt, at jeg ikke kan lide mennesker...