På overfladen idyl, men bag den pæne facade kan alverdens hæsligheder udfolde sig og gør det garanteret.... Øjets og sindets udskyldighed er forsvundet og den (stereotype) fantasi tager over. Hvad mon Haruki Murakami ville blive inspireret til, hvis han så dette billede? Bare ved at tænke Murakami udvider billedets mulige historier sig for mig. Jeg elsker Murakami for at sprænge min normale bevidsthedsopfattelse. At livet er langt mere og har mange flere lag end den normalt vestlige materialistiske livsopfattelse - det er dælme skønt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar