lørdag den 12. februar 2011

Lyde fra den nære fortid...

Til en fest forleden begyndte vi at spille husets gamle LP plader, og sikke en fornøjelse det var at sætte pickuppen på skiven og bare høre den velkendte knitren inden musikken starter. Jeg har ikke selv haft en grammofon fremme i over 10 år, men jeg savner det!
Jeg så en udsendelse på DR K "Kunsten at være kreativ" en eftermiddag i løbet af ugen. Man så den franske graffitti-kunstner Ernest Pignon Ernest, der fik trykt nogle kæmpestore silketryk af et motiv inspireret af forfatteren Jean Genet's "Querelle". Ganske ganske flot, men det der gjorde det største indtryk på mig var lyden af raklen, der kører hen over silketrykrammen.  Jeg har selv lavet mange silketryk gennem tiden, og elsker det, men det er altfor længe siden sidst..
I dag skinnede solen og fuglene fløjtede forårskådt. Hvis man lukkede øjnene og ignorerede kulden der bed i kinderne, kunne man godt forestille sig en dejlig varm sommerdag!
Det er godt at se, men lyde er ikke sådan til at kimse af!

Ingen kommentarer: