Bønderne i Paradis Amt må kun dyrke hvidløg, men myndighederne spænder hele tiden ben for at de kan sælge dem. Bønderne er så forarmede, som jeg sjældent har læst om det før - og hele tiden den ækle lugt af hvidløg, man bliver som læser ikke forskånet for nogen former for lugte..
Et ungt par er forelskede, men pigen er bundet af forældrenes ondsind og anden aftale om giftermål.
Nogle af bønderne gør mere eller mindre oprør mod amtet, der bliver smadret lidt ruder og brændt lidt dokumenter. Flere ender med at blive fængslet og armoden stiger til nye højder. Den blinde Zhang Kou binder kapitlerne sammen med sine sange.
Der er intet forsonende ved romanen. Det er nøgtern realisme. Det er godt og skarpt, hvis man kan tåle det...
Mo Yan modtog i 2012 Nobelprisen i litteratur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar