lørdag den 21. juni 2014
Funny face i Kingosgade
Miniaturebogkunstneren Gudlaugur Arason
søndag den 1. juni 2014
Thorvald Bindesbøll
![]() |
| Tegning af Dragespringvandet på Rådhuspladsen/ lavet af Bindesbøll i samarbejde med Joakim Skovgaard. |
I mine yngre dage var jeg vild med mønstre og ornamenter, og Bindesbøll blev hurtigt en af mine største idoler. På billedet overfor ses jeg og Lis sammen med en skulptur af mesteren på Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark), hvor mange af hans originaltegninger bliver opbevaret.
![]() |
| Thorvald Bindesbøll, malet af Vilhelm Hammershøi. |
På Koldinghus er der mange udstillet mange genstande designet af Bindesbøll, bl.a. sølvtøj og smykker. Her finder man også guldsmed Holger Kysters stue, hvor puderne er broderede efter mønstre af Bindesbøll.
| Min dug med Bindesbøll-mønster |
tirsdag den 20. maj 2014
mandag den 21. april 2014
Påskeharer - af den ikke helt venlige slags...
Jeg fik endelig mulighed for at tegne en vaskeægte hare, da vi var på ferie i Stockholm. Der boede en hare lige nedenunder vores soveværelsesvindue.
søndag den 6. april 2014
mandag den 17. marts 2014
Hvidløgsballaderne
Mo Yan: Hvidløgsballaderne, Batzer 2013
Bønderne i Paradis Amt må kun dyrke hvidløg, men myndighederne spænder hele tiden ben for at de kan sælge dem. Bønderne er så forarmede, som jeg sjældent har læst om det før - og hele tiden den ækle lugt af hvidløg, man bliver som læser ikke forskånet for nogen former for lugte..
Et ungt par er forelskede, men pigen er bundet af forældrenes ondsind og anden aftale om giftermål.
Nogle af bønderne gør mere eller mindre oprør mod amtet, der bliver smadret lidt ruder og brændt lidt dokumenter. Flere ender med at blive fængslet og armoden stiger til nye højder. Den blinde Zhang Kou binder kapitlerne sammen med sine sange.
Der er intet forsonende ved romanen. Det er nøgtern realisme. Det er godt og skarpt, hvis man kan tåle det...
Mo Yan modtog i 2012 Nobelprisen i litteratur.
Bønderne i Paradis Amt må kun dyrke hvidløg, men myndighederne spænder hele tiden ben for at de kan sælge dem. Bønderne er så forarmede, som jeg sjældent har læst om det før - og hele tiden den ækle lugt af hvidløg, man bliver som læser ikke forskånet for nogen former for lugte..
Et ungt par er forelskede, men pigen er bundet af forældrenes ondsind og anden aftale om giftermål.
Nogle af bønderne gør mere eller mindre oprør mod amtet, der bliver smadret lidt ruder og brændt lidt dokumenter. Flere ender med at blive fængslet og armoden stiger til nye højder. Den blinde Zhang Kou binder kapitlerne sammen med sine sange.
Der er intet forsonende ved romanen. Det er nøgtern realisme. Det er godt og skarpt, hvis man kan tåle det...
Mo Yan modtog i 2012 Nobelprisen i litteratur.
Abonner på:
Opslag (Atom)










