torsdag den 28. juli 2011

Wittrup Motel på vejen ml. Albertslund og Tåstrup

I 1955 opførte en amerikansk dame,  Sallie Zimmerhackel og en dansk restauratør Oscar Wittrup Danmarks første og eneste motel som var en tro kopi af et typisk amerikansk motel, hvilket vil sige med en drive-in-reception, parkering lige uden for værelsesdøren, amerikanske skydevinduer og let og luftig møblering. I starten var det bl.a. amerikanske soldater der var udstationeret i Vesttyskland, som besøgte motellet - for at føle sig hjemme.

I Sallies Snack Bar var der ståldisk og barstole midt i rummet, hvor kunne man indtage amerikanske specialiteter til lyden af de nyeste hits fra jukeboxen.  I 1972 fik motellet en ny ejer, som udskiftede interiøret i restauranten, desværre. Siden midten af 60'erne har de besøgende hovedsagelig været håndværkere og handelsrejsende.

I 1982 arbejdede jeg i en periode på motellet som stuepigevikar i weekenderne. Fordi jeg er fascineret af det sted og de drømme og billeder det repræsenterer, overnattede jeg og min mand på motellet omkring 1999. Vi kom cyklende til Wittrup Motel - ikke helt efter bogen. Det var et fint ophold - men  det drama, jeg forventede, udeblev selvfølgelig...

Ingen kommentarer: