Her udstiller den engelsk/amerikanske kunstner og antropolog Susan Hiller en audio-skulpturel installation, Channels. Fra 104 tv-skærme, som er opstillet på den ene væg, høres lydoptagelser fra personer, der beretter om deres oplevelser af at være vendt tilbage til livet efter at have oplevet døden, de såkaldte nærdødsoplevelser. Det er meget fascinerende. Læs mere om installationen her http://www.magasinetkunst.dk/Blog/Detail/MjA3Mw%3D%3D
tirsdag den 30. december 2014
Channels / af Susan Hiller
Her udstiller den engelsk/amerikanske kunstner og antropolog Susan Hiller en audio-skulpturel installation, Channels. Fra 104 tv-skærme, som er opstillet på den ene væg, høres lydoptagelser fra personer, der beretter om deres oplevelser af at være vendt tilbage til livet efter at have oplevet døden, de såkaldte nærdødsoplevelser. Det er meget fascinerende. Læs mere om installationen her http://www.magasinetkunst.dk/Blog/Detail/MjA3Mw%3D%3D
mandag den 22. december 2014
"Ventestedet" af SIGNA
"Ventestedet" af performancegruppen SIGNA blev spillet i november/ december 2014 i et hus på et forblæst Grønttorv i Valby.
Udenfor stod der "Lagunen. Psykiatrisk ventested". Vi blev budt indenfor af overlæge Dr. Peter Wächter, og ført forbi receptionen ind i et lokale, hvor vi blev budt velkommen. Publikum var nye patienter smittet med sygdommen 3P og vi skulle screenes for sygdommen de næste 5 timer. Vi skiftede til patienttøj og blev opdelt i grupper (jeg var hest).
Vi skulle tilbringe aftenen med at besøge og snakke med de faste patienter på deres værelser, vekslende med forskellige terapeutiske sessions som gruppeterapi og gymnastik samt et enkelt besøg i kantinen. Sansemæssigt var det et bombardement af indtryk. Lagunen lignede indretningsmæssigt en østtysk institution anno 1970-80, det var virkelig, virkelig "flot". Patienternes værelser var ofte indrettet med infantilt meget lyserødt. Patienterne var umyndiggjorte og vidste ikke om de blev, eller hvornår de blev flyttet til en anden og måske værre institution. De havde fuldt ud accepteret at de var blevet institutionaliserede og accepterede stedets love og rutiner. De havde alle en eller anden form for mental brist og en sorg i sig.
Fire personlige sansemæssige indtryk ud af mange: En kvindelig patient gav mig hånden. Hånden var lille og misdannet, en mærkelig blød og uventet følelse / En mandlig patient tog os ind på sit værelse, hvor to spolebåndoptagere kørte med en optagelse af hans fars stemme. Sansemæssig var det fantastisk at opleve spolebåndoptagere igen, deres udvendige mekanik er jo sjælden fysisk i dag / En gruppeterapi session, hvor vi skulle fortælle om en drøm vi havde haft. Hele tiden blev vi afbrudt af støj: smækken med døre, musik fra tilstødende værelser, et sancta lucia optog med en anden gruppe, som iført hjemmelavede hatte og skeer som lys gik igennem lokalet / Den sidste sygeplejerske, vi mødte, var myndig, men det gik hurtig op for en, at man ikke forstod hvad hun sagde, for hun sagde 3 ord højt, bevægede kun munden ved de næste 3 ord, sagde 3 ord højt o.s.v. Fabelagtigt - det hele altså!
Udenfor stod der "Lagunen. Psykiatrisk ventested". Vi blev budt indenfor af overlæge Dr. Peter Wächter, og ført forbi receptionen ind i et lokale, hvor vi blev budt velkommen. Publikum var nye patienter smittet med sygdommen 3P og vi skulle screenes for sygdommen de næste 5 timer. Vi skiftede til patienttøj og blev opdelt i grupper (jeg var hest).
Vi skulle tilbringe aftenen med at besøge og snakke med de faste patienter på deres værelser, vekslende med forskellige terapeutiske sessions som gruppeterapi og gymnastik samt et enkelt besøg i kantinen. Sansemæssigt var det et bombardement af indtryk. Lagunen lignede indretningsmæssigt en østtysk institution anno 1970-80, det var virkelig, virkelig "flot". Patienternes værelser var ofte indrettet med infantilt meget lyserødt. Patienterne var umyndiggjorte og vidste ikke om de blev, eller hvornår de blev flyttet til en anden og måske værre institution. De havde fuldt ud accepteret at de var blevet institutionaliserede og accepterede stedets love og rutiner. De havde alle en eller anden form for mental brist og en sorg i sig.
Fire personlige sansemæssige indtryk ud af mange: En kvindelig patient gav mig hånden. Hånden var lille og misdannet, en mærkelig blød og uventet følelse / En mandlig patient tog os ind på sit værelse, hvor to spolebåndoptagere kørte med en optagelse af hans fars stemme. Sansemæssig var det fantastisk at opleve spolebåndoptagere igen, deres udvendige mekanik er jo sjælden fysisk i dag / En gruppeterapi session, hvor vi skulle fortælle om en drøm vi havde haft. Hele tiden blev vi afbrudt af støj: smækken med døre, musik fra tilstødende værelser, et sancta lucia optog med en anden gruppe, som iført hjemmelavede hatte og skeer som lys gik igennem lokalet / Den sidste sygeplejerske, vi mødte, var myndig, men det gik hurtig op for en, at man ikke forstod hvad hun sagde, for hun sagde 3 ord højt, bevægede kun munden ved de næste 3 ord, sagde 3 ord højt o.s.v. Fabelagtigt - det hele altså!
Etiketter:
forladte steder,
stemninger,
teater
lørdag den 8. november 2014
One way ticket to the blue...
mandag den 20. oktober 2014
Pop-up i den sorte Diamant på kulturnatten 2014
Her er et nyt eksempel på pop-up af bogkunstneren Iben Andersen og ældre eksempel i form af en anatomisk bog fra 1906.
mandag den 6. oktober 2014
Gunnar Asplund's kapeller på Skogskirkjugården
lørdag den 13. september 2014
Louisiana Literature 2015
Jeg nåede heldigvis at opleve Margaret Atwood, Jørgen Leth med "Vi Sidder Bare Her" og Sjón om torsdagen på Louisiana Literature, inden jeg blev ramt af influenza. Suberb, så længe det varede!
lørdag den 21. juni 2014
Funny face i Kingosgade
Miniaturebogkunstneren Gudlaugur Arason
søndag den 1. juni 2014
Thorvald Bindesbøll
![]() |
Tegning af Dragespringvandet på Rådhuspladsen/ lavet af Bindesbøll i samarbejde med Joakim Skovgaard. |
I mine yngre dage var jeg vild med mønstre og ornamenter, og Bindesbøll blev hurtigt en af mine største idoler. På billedet overfor ses jeg og Lis sammen med en skulptur af mesteren på Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark), hvor mange af hans originaltegninger bliver opbevaret.
![]() |
Thorvald Bindesbøll, malet af Vilhelm Hammershøi. |
På Koldinghus er der mange udstillet mange genstande designet af Bindesbøll, bl.a. sølvtøj og smykker. Her finder man også guldsmed Holger Kysters stue, hvor puderne er broderede efter mønstre af Bindesbøll.
Min dug med Bindesbøll-mønster |
tirsdag den 20. maj 2014
mandag den 21. april 2014
Påskeharer - af den ikke helt venlige slags...
Jeg fik endelig mulighed for at tegne en vaskeægte hare, da vi var på ferie i Stockholm. Der boede en hare lige nedenunder vores soveværelsesvindue.
søndag den 6. april 2014
mandag den 17. marts 2014
Hvidløgsballaderne
Mo Yan: Hvidløgsballaderne, Batzer 2013
Bønderne i Paradis Amt må kun dyrke hvidløg, men myndighederne spænder hele tiden ben for at de kan sælge dem. Bønderne er så forarmede, som jeg sjældent har læst om det før - og hele tiden den ækle lugt af hvidløg, man bliver som læser ikke forskånet for nogen former for lugte..
Et ungt par er forelskede, men pigen er bundet af forældrenes ondsind og anden aftale om giftermål.
Nogle af bønderne gør mere eller mindre oprør mod amtet, der bliver smadret lidt ruder og brændt lidt dokumenter. Flere ender med at blive fængslet og armoden stiger til nye højder. Den blinde Zhang Kou binder kapitlerne sammen med sine sange.
Der er intet forsonende ved romanen. Det er nøgtern realisme. Det er godt og skarpt, hvis man kan tåle det...
Mo Yan modtog i 2012 Nobelprisen i litteratur.
Bønderne i Paradis Amt må kun dyrke hvidløg, men myndighederne spænder hele tiden ben for at de kan sælge dem. Bønderne er så forarmede, som jeg sjældent har læst om det før - og hele tiden den ækle lugt af hvidløg, man bliver som læser ikke forskånet for nogen former for lugte..
Et ungt par er forelskede, men pigen er bundet af forældrenes ondsind og anden aftale om giftermål.
Nogle af bønderne gør mere eller mindre oprør mod amtet, der bliver smadret lidt ruder og brændt lidt dokumenter. Flere ender med at blive fængslet og armoden stiger til nye højder. Den blinde Zhang Kou binder kapitlerne sammen med sine sange.
Der er intet forsonende ved romanen. Det er nøgtern realisme. Det er godt og skarpt, hvis man kan tåle det...
Mo Yan modtog i 2012 Nobelprisen i litteratur.
onsdag den 19. februar 2014
tirsdag den 18. februar 2014
lørdag den 25. januar 2014
Kollegiet Solbakken
Det 12- etagers kollegium Solbakken mellem Vestre Kirkegård og Vigerslev Allé blev tegnet af arkitekterne Ole Buhl og Harald Petersen og blev bygget i årene 1954-56. De to arkitekter arbejdede i samme periode med højhusene på Bellahøj. Kollegiet blev planlagt til at skulle fungere som hotel i 3 sommermåneder, hvor beboerne måtte flytte ud. Overskuddet fra hoteldriften gik til billiggørelse af studenterkollegiet og hotelpersonalet skulle være nogle af de studerende.
Hoteladministrationen blev vist drevet sammen med det næsten samtidigt byggede nabokollegium Otto Mønsted, hvorom man kan læse: "at de første ti år gav hoteldriften så stort overskud, at huslejen kunne sættes ned. Overskuddet faldt imidlertid i slutningen af tresserne, og i 1970 begyndte kollegianersamfundet at arbejde for at få hoteldriften i juli og august standset, idet man fandt, at besværet med at flytte ud i sommermånederne oversteg den økonomiske gevinst på hoteldriften".
I indvielsestalen gjorde Ole Buhl Kollegiet Solbakken til en DIS-studine: "Hun står her altså - læner sig opad en lydmur, mod biler og tog mod nord. Læner sig og løfter hovedet mod syd og sol for at blive brun i ansigtet under de grønne og røde øjenvipper. Hun løfter op i skørterne for at få sol på sine lidt kedelige betonben, der stikker lige ned i græsset..."
Kilde bl.a. : Arkitekten, 1957 s. 67-75: Kollegiet Solbakken /arkitekt Ole Buhl
Hoteladministrationen blev vist drevet sammen med det næsten samtidigt byggede nabokollegium Otto Mønsted, hvorom man kan læse: "at de første ti år gav hoteldriften så stort overskud, at huslejen kunne sættes ned. Overskuddet faldt imidlertid i slutningen af tresserne, og i 1970 begyndte kollegianersamfundet at arbejde for at få hoteldriften i juli og august standset, idet man fandt, at besværet med at flytte ud i sommermånederne oversteg den økonomiske gevinst på hoteldriften".
I indvielsestalen gjorde Ole Buhl Kollegiet Solbakken til en DIS-studine: "Hun står her altså - læner sig opad en lydmur, mod biler og tog mod nord. Læner sig og løfter hovedet mod syd og sol for at blive brun i ansigtet under de grønne og røde øjenvipper. Hun løfter op i skørterne for at få sol på sine lidt kedelige betonben, der stikker lige ned i græsset..."
torsdag den 23. januar 2014
Postkort til Annie
Ida Jessen: Postkort til Annie. Gyldendal, 2013 |
Ida Jessens romaner har altid handlet om relationer mellem mennesker. Disse noveller handler bl.a. om forholdet mellem midaldrende ægtefæller, hverdagens næsten umærkelige undertrykkelse af hinanden og hvorfor man holder sammen. De ømme og ambivalente følelser en mor har til sine næsten voksne sønner som hun ikke længere kan nå og bestemme over. Om hvor svært det er at sige fra, når man er ung pige og meget mere. Små fine seismografiske historier med dybde. Historier hvor enten indre eller ydre handlinger rykker ved situationen. Meget flot altså!
Abonner på:
Opslag (Atom)